Søg

Ledsagekort

Her har vi samlet en række ofte stillede spørgsmål om Ledsageskort.

Giver Ledsagekortet rabat på lokale rejser med bus og tog?

Pr. 1. august 2011 er ordningen udvidet, således at der kan opnås rabat på alle bus- og togrejser hos selskaber, der udfører offentlig service trafik. Ordningen gælder kun ved køb af enkeltbilletter. Du kan altså ikke opnå rabat, hvis du benytter klippekort eller månedskort. 

Det drejer sig om Nordjyllands Trafikselskab, Midttrafik, Sydtrafik, FynBus, Movia, BAT, Arriva-tog, Flixbus Danmark (Fleet, Abildskou Linie 888) alle lokalbusser, DSB S-tog, DSB-first og Metroselskabet.

Specifikt om ledsagere

Nogle steder rejser en eventuel ledsager med gratis, andre steder rejser de på børne- eller pensionistbillet. Tjek de forskellige selskabers hjemmesider for nærmere information.

Kan Ledsagekortets rabat kombineres med andre rabatordninger ved togrejser?

Nej.

Ledsagekortet giver ret til at rejse på en børnebillet. Køber du i forvejen for eksempel en pensionistbillet, får du ikke yderligere rabat.

Bliver kortet udstedt til en specifik ledsager?

Nej.

Kortet bliver udstedt til den, der har behov for ledsagelse, og denne person kan selv vælge, hvem der skal være ledsager.

Hvor gammel skal en ledsager være?

Der er ikke nogen regel om, at man skal have en vis alder for at kunne være ledsager. Det kommer an på, hvorvidt ledsageren er parat til at tage det ansvar, der følger med opgaven. 

Hvor kan man bruge kortet ud over ved køb af togbillet?

Vi har lavet en oversigt over de steder, vi ved, du kan bruge din ledsageordning.

Du finder listen "Kulturinstitutioner med Ledsageordning" her (åbner i nyt vindue)