Ansøgningsskema til parkeringskort
Hvis du vil søge om et parkeringskort, skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema.
Skemaet kan udfyldes elektronisk (kræver Acrobat Reader), men du skal have adgang til en printer, da skemaet skal printes ud efterfølgende. Du har ikke mulighed for at gemme dine indtastninger.
Du kan også printe skemaet ud og udfylde det i hånden.
Med mindre du har en bilbevilling eller er optaget i den individuelle handicapkørsel, skal din læge udfylde side 2, hvorefter skemaet indsendes til os.
Du har mulighed for at få hjælp til udfyldelse af skemaet i denne vejledning.
