DH opfordrer borgere med BPA, der fra 1. januar 2011 har fået deres oprindelige kommune som handlekommune, til at klage over afgørelsen.

Begrund klagen med, at den oprindelige kommune ikke har medvirket til flytning til den nuværende bolig, hvorfor borgeren ikke er omfattet af den nye lovgivning om handle- og betalingskommune.

Send klagen til det sociale nævn i den region, borgeren bor i nu. Såfremt det sociale nævn ikke vil behandle sagen, sendes klagen til Tilsynet med den begrundelse, at handlingen er ulovlig, fordi der ikke har været medvirken til flytning.

I de tilfælde, hvor der skønnes at have været medvirken til flytning til egen bolig fra den oprindelige opholdskommune, har den oprindelige opholdskommune ikke automatisk grundlag for at ”hjemtage” borgeren. En BPA ordning kan nemlig ikke automatisk sidestilles med en boform, der betyder, at borgeren er omfattet af loven. Det afhænger af en konkret og individuel vurdering. Hvor grænsen går, vides ikke. Det skal derfor prøves af.

Husk, at eventuelle tvister to kommuner imellem ikke må få konsekvenser for borgeren, mens tvisten kører. Den nuværende opholdskommune har pligt til fortsat at behandle sagen, indtil sagen er afgjort.

Borgere med BPA, der for mange år siden er blevet flyttet til en anden kommune med betalingstilsagn fra den oprindelige kommune, har pludselig fået deres ”gamle” kommune tilbage som handlekommune. Også selvom der er gået mere end 30 år, og også selvom kommunen er beliggende i den anden ende af landet.

Konsekvensen er stor usikkerhed om beregning af løn, udbetaling af løn, pension m.v. samt usikkerhed om, hvordan man løser vikarproblemer, hvordan man skal forholde sig i forhold til fx forsikringer, reparation af kørestol m.v.

Den nye lovgivning om handle- og betalingskommune træder i kraft, når den oprindelige opholdskommune har medvirket til, at en person har fået ophold i en anden kommune i boformer efter serviceloven eller boliger, der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer. Herefter er den oprindelige opholdskommune både handle- og betalingskommune for borgeren.

Langt de fleste borgere med BPA er imidlertid flyttet videre på eget initiativ og har selv skaffet sig en bolig uden en tidligere opholdskommunes medvirken. Mange er flyttet flere gange både inden for kommunen og uden for kommunens grænser. Det er derfor grotesk, at den oprindelige kommune fortsat optræder som part i sagen og igen skal være borgerens handlekommune.

1) Hvornår har en kommune medvirket til en borgeres flytning?

2) Hvornår kan en BPA ordning efter servicelovens § 96 sidestilles med en boform?

Det fremgik tidligere af retssikkerhedsloven, at hjælpeordninger efter servicelovens § 77 (Nu BPA) var at sidestille med boformer, omfattet af denne bestemmelse i retssikkerhedsloven. Da hensigten ikke har været at ændre i retstilstanden, gælder dette princip fortsat. BPA ordninger er derfor i udgangspunktet fortsat omfattet af lovens anvendelsesområde, idet omfang der har været kommunal medvirken til flytning til en anden kommune, og i det omfang en BPA ordning efter en konkret vurdering kan sidestilles med en boform e.l.

DH opfordrer med andre ord til at protestere over ”hjemtagelserne”, fordi det i langt de fleste tilfælde ikke er korrekt, at den oprindelige opholdskommune har medvirket til flytning. I de tilfælde, hvor der har været medvirken, skal omdrejningspunktet i en klagesag være, hvorfor den konkrete BPA ordning ikke kan sidestilles med en boform.

Hvidovre, 10-02-2011
Sag 11/119 - Dok. 1222/11 /LFH