Brev til Indenrigs- og Socialministeren om BPA
Indenrigs- og Socialminister
Karen Ellemann
E-mail: min@ism.dk
Hvidovre, den 1. februar 2010
Sag 10/117 - Dok. 1243/10 SL/kp/ck
Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) skal lykkes
Kære Karen
På trods af politikernes interesse og forsøg på at skabe bedre rammer for borgere med BPA, herunder ordentlige og normale løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælpere, hober problemerne sig op i uhørt grad. Borgerne føler sig fortabte, som reglerne bliver forvaltet på nuværende tidspunkt, i de kommuner som er kommet i gang. Fremtiden tegner ikke god, hvis der ikke gribes ind nu, særligt til gavn for dem, der var centrale i forbindelse med ændringerne af lovgivningen - nemlig de svageste borgere med behov for støtte til at løfte arbejdsgiveransvaret.
DH har nøje beskrevet problemerne i et åbent brev og notat af 21. januar 2010 til blandt andet dig som Indenrigs- og Socialminister.
Vi vil gerne prøve at give nogle bud på, hvad vi mener, at det er nødvendigt at gøre for hurtigst muligt at få implementeringen af lovgivningen på det rette spor.
DH mener, der er akut behov for at præcisere lovgrundlaget på følgende områder:
Det skal understreges, at borgernes behov for støtte efter serviceloven skal tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering med udgangspunkt i lovens intentioner. BPA skal give mulighed for at leve et liv som alle andre på samme alder og i samme livssituation - et liv så normalt som muligt. Det er nødvendigt at adskille udmåling af behovet for hjælp fra økonomi og administration mv.
Det konkret udmålte behov skal omsættes til en økonomi, der gør det muligt for borgeren at efterspørge handicaphjælpere og få løst opgaverne.Inden for en rimelig økonomisk ramme skal det være muligt at få varetaget arbejdsgiveransvaret hos den udbyder, borgeren ønsker at benytte.
Økonomien skal tage udgangspunkt i normale løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælpere og ikke i det indbyrdes regnestykke mellem KL og Socialministeriet (DUT). Det er nødvendigt at understrege, at det ikke drejer sig om ”sammenlignelige grupper” men præcist om løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælpere. Det skal være muligt for borgeren og/eller virksomheden/foreningen at indgå en overenskomst, der muliggør dispensation fra reglerne om arbejdstid. Det er forudsætningen for at kunne tilrettelægge arbejdet i døgnvagter mv.
Beregning af tilskuddet skal tage udgangspunkt i antallet af timer, tillæg mv., eksisterende regler på arbejdsmarkedet om fx ferie, G-dage osv.
Alle udgifter vedrørende borgerens BPA, bortset fra udgiften til administration hos en virksomhed/forening, skal betales efter regning. Ellers er det alt for usikkert for den enkelte borger, der ikke har sikkerhed for den tilstrækkelige støtte.
Principperne i skrivelse af 14/6 1996 fra Social- og Sundhedsministeriet om fordeling af udgiften til hjælpere til respiratorbrugere skal sikres fulgt. Det betyder, at behovet for støtte skal opgøres, efter samme principper som i BPA, og bevilges af kommunerne under hensyntagen til nødvendige sundhedsmæssige opgaver. Regningen fordeles efterfølgende, uden bureaukrati for borgeren, mellem de to involverede myndigheder.
Jeg håber, du vil tage hånd om at følge op på de gode intentioner, der indtil videre er på vej til at smuldre.
Vi deltager gerne i en drøftelse af udfordringerne og løsningerne.
Med venlig hilsen
Stig Langvad
formand
Kopi er sendt til Folketingets Socialudvalg
