Tilgængelighed til digitalt tv

1. Mulighederne for med den nye digitale verden at skabe løsninger, der kan sikre personer med handicap fuld og lige deltagelse i dette aspekt af samfundslivet, er i høj grad til stede og kan implementeres relativt hurtigt.

2. Løsningerne inden for digitalt tv vil, ud over at være til gavn for personer med forskellige handicap, også være til gavn for en stor del af den danske befolkning, heriblandt ældre, der vil opnå at kunne benytte mediet på nye måder. På konferencen blev der nævnt et eksempel på en person, der bruger synstolkning til at kunne følge med i en tv-serie, mens hun laver andre ting, hun også skal se på. Og der er eksempler på mennesker med anden etnisk baggrund, der bruger tekstning, hvis de har svært ved at forstå det talte sprog på tv.

3. Der er behov for at skabe et forum, hvor alle interessenterne på området kan mødes og drøfte muligheder og prioriteringer. Særligt er det vigtigt, at repræsentanter for personer med handicap bliver inddraget i beslutninger vedrørende prioriteringen af tilgængeligt tv på public service-kanaler - det gælder både i forhold til løsninger og sendetidspunkter.

4. Det er nødvendigt at fastsætte konkrete krav/mål til de danske udbydere af tv med public service-forpligtelser i forhold til at tilbyde programmer til personer med forskellige former for handicap. Der er ikke noget, der tyder på, at udbyderne af tv gør det af sig selv. Kravene skal ikke dreje sig om bestemte løsninger og teknologier, men derimod omhandle bestemte funktioner og behov, der skal løses. Et eksempel er synstolkning for blinde. Dette behov kan løses ved hjælp af forskellige teknologier, og disse bliver udviklet løbende. Derfor skal der ikke stilles krav om en bestemt teknisk løsning, men stilles krav om, at synstolkning tilbydes.

5. Det er afgørende, at der sættes skub i udviklingen af fælles europæiske og nordiske standarder, og at man i Danmark følger udviklingen og søger at påvirke, hvor danske behov skal medtages. Der blev på konferencen nævnt et eksempel på et dansk behov for at kunne påvirke de nordiske standarder for personlige video-recordere (pvr), da dette kan være med til at forbedre kvaliteten af live-tekstning hos den enkelte tv-seer.

6. På konferencen stod det klart, at der er mange muligheder, som kan tages i brug takket være fælleseuropæiske standarder. Digitale modtagerbokse udvikles, så de kan afspille synstolkning, hvis den løsning ønskes brugt i Danmark. Men der vil også være behov for særlige nationale løsninger, som f.eks. en forbedring af den danske talesyntese, der bruges til live-tekstning. Når sprogteknologi benyttes, kan vi i Danmark ikke bygge videre på internationale løsninger. Her skal der sikres de nødvendige incitamenter til at udvikle og vedligeholde det talegenkendelsesprogram, der bruges til denne tjeneste.

7. I Danmark er det muligt at stille krav til tv-udbydere med public service-forpligtelser, men det kniber mere at påvirke alle andre udbydere af digitalt tv. Derfor er der behov for at genoptage drøftelserne i EU med henblik på at udvikle EU-direktivet om ”Audiovisual Media Services”, således at der lægges et generelt niveau for tilgængelighed til tv sendt fra lande i EU. Dette vil også være med til at styrke processen i forhold til at udvikle de europæiske standarder (og et samlet europæisk marked vil være med til at styrke den konkurrencemæssige situation for producenter af såvel udstyr som film m.v.).

8. Der er på nuværende tidspunkt ingen forpligtelser i forbindelse med udbud af web-tv. Desværre er det sådan i dag, at produktioner, der laves med særlige tilgængelighedsfunktioner, ikke bevarer disse funktioner, når de lægges på tv-stationernes hjemmesider efterfølgende, hvilket forhindrer mennesker med handicap i at kunne se dem på internettet, hvis de ikke lige når at se udsendelsen i tv. Det vil sige, at webudgaverne af nyhederne ikke er tekstet eller tegnsprogstolket, og at webudgaverne af Forbrydelsen ikke findes med synstolkning. Dette bør der laves om på.