Brev til socialminister Benedikte Kiær med forslag til analysearbejde på handicapområdet
Til socialminister Benedikte Kiær
E-mail: min@sm.dk
Hvidovre, den 22. april 2010
Sag 10/385 - Dok. 4145/10 KP/ck
Kære Benedikte Kiær
Som du kan se af vedhæftede udtalelse opfordrer Socialchefforeningen og Danske Handicaporganisationer i fællesskab til, at der igangsættes et analysearbejde, der kan skabe klarhed på handicapområdet.
Parterne mødtes den 15. april 2010 særligt for at drøfte den aktuelle debat om udgiftsstigningerne på handicapområdet og den anvendte retorik.
Forudsætningen for en positiv holdning til, og udvikling af, handicapområdet forudsætter et langt større kendskab til efterspørgsel, kvalitet, organisering, udgifter m.v. Parterne mener derfor, der er behov for at analysere indsatsen på handicapområdet nærmere.
Vi opfordrer dig derfor til at igangsætte et analysearbejde, der kan bidrage til at skabe klarhed på handicapområdet. De igangværende analyser har primært et økonomisk perspektiv frem for et udviklingsperspektiv. Samtidig mener vi, der mangler bidrag fra aktører med viden fra det praktiske felt i arbejdet. Endelig efterlyser vi mere sammenhæng på tværs af de forskellige analyser.
Vi ser frem til snarest at høre fra dig, og vi deltager naturligvis gerne i et møde, hvor vi kan drøfte vores indspark i detaljer.
Med venlig hilsen
Ole Pass Stig Langvad
formand formand
Socialchefforeningen Danske Handicaporganisationer
