Fælles brev: Vi ønsker et arbejdsmarked, der lever op til FNs Handicapkonvention

København, den 14. september 2011

Kære partileder

Vi ønsker et arbejdsmarked, der lever op til FN's handicapkonvention. Et arbejdsmarked, som med afsæt i konventionens krav om 'rimelig tilpasning', inkluderer mennesker med fysiske og psykosociale handicap.

Uanset valgets udfald er det vores håb, at du som vil være med til at sørge for, at de, der har sværest ved at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet, får en reel mulighed herfor.

I alt for mange år har vejen til arbejdsmarkedet for samfundets sårbare grupper været præget af benspænd i form af utilstrækkelige kompensationsordninger og lave forsørgelsesgrundlag. Det er ikke alene omkostningsfuldt for det enkelte menneske, men også for samfundet som helhed. ”Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderer, at psykiske lidelser koster op imod 50 mia. om året i tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge mv.

Vi må og skal sikre mennesker med fysiske og psykosociale handicap en plads på arbejdsmarkedet. Dels ved at forbedre kommunernes muligheder for at yde en forebyggende indsats, dels ved at udvikle rehabiliteringsforløb baseret på den enkeltes håb og ønsker for eget liv, og dels ved at udvikle og tilpasse kompensationsordningerne for mennesker med handicap.

Forebyggelse

Det er vigtigt, at kommunerne får øget fokus på forebyggelse. Vi ved, at jo tidligere vi kan gribe ind i forhold til sårbare unge, des hurtigere kan vi hjælpe dem med at få det bedre. Det kræver, at skolelærerne bliver klædt på til at se begyndende tegn på psykisk sårbarhed og til at yde specialpædagogiske indsatser, som rummer og inkluderer børnene i klasserne. Det kræver, at arbejdspladserne bliver klædt på til opgaven med viden og ordentlige kompensationsordninger. Det kræver, at socialrådgiverne bliver klædt på til at møde psykisk sårbare, og det kræver, at vi har fokus på tryghed for den enkelte. Vi skal sikre de rette holdninger og viden, så mennesker med nedsat arbejdsevne ikke bliver udstødt fra arbejdspladserne.

Rehabiliteringsforløb

Vi ønsker, at der bliver udviklet rehabiliteringsforløb, der med afsæt i borgerens egne ønsker tilbyder en målrettet, langsigtet, koordineret og tålmodig indsats. Forløb som er baseret på et samarbejde mellem de relevante aktører omkring borgeren - den sociale, sundhedsfaglige og beskæftigelsesmæssige indsats.

Vi ved, at jo tidligere vi sætter ind med en indsats over for psykisk sårbare, jo større er sandsynligheden for at komme sig. Derfor er det afgørende, at der bliver sat ind med rehabilitering, allerede mens borgeren er på arbejdspladsen, så vi undgår en potentiel udstødelse fra arbejdsmarkedet.

Rehabiliteringsforløbene skal være en mulighed for alle med fysiske og psykosociale handicap - uanset borgerens alder. Det er aldrig for sent at komme sig over en psykisk lidelse, og derfor er rehabilitering en mulighed for alle med lyst til og mulighed for at tage del i arbejdsmarkedet. Under forløbet skal borgeren have udbetalt en rehabiliteringsydelse på dagpengeniveau.

Fleksjob

Fleksjobordningen skal ikke forringes, og vi skal udvikle en fleksjobordning, der også kan rumme mennesker med psykiske lidelser. I dag er ordningen i vid udstrækning målrettet mennesker med fysiske handicap.

Den offentlige sektor skal forpligtes til at oprette langt flere fleksjob i egne rækker. Desuden skal det offentlige i sine kontrakter med diverse firmaer indføre sociale klausuler om, at de skal have ansatte med handicap.

Endelig skal det gøres langt mindre bureaukratisk at have ansatte i fleksjob, hvilket bl.a. indebærer at slække på kontrollen fra jobcentrets side. For at sikre størst mulig inklusion er det vigtigt at fremme socialøkonomiske virksomheder.

Handicapkompenserende ordninger

Der findes i dag en række handicapkompenserende ordninger målrettet mennesker med fysiske og psykosociale handicap på studier og i job. Vi ved fra undersøgelser, at sagsbehandlerne ikke kender ordningerne tilstrækkeligt, og at de derfor ofte ikke kommer i spil, selv hvor det giver mening. Vi skal have viden om ordningerne ud til sagsbehandlerne i kommunerne, ligesom vi skal gøre det nemmere for studiestederne og virksomhederne at sætte sig ind i reglerne.

Revalidering

Vi ved, at revalidering er et af de sikreste redskaber til at få folk med nedsat arbejdsevne i arbejde. Alligevel er antallet af personer, der får tilkendt revalidering, mere end halveret siden år 2000. Vi skal have revalidering på dagsordenen i kommunerne, så de ledige kan få genskabt en kvalificeret arbejdsevne til gavn for dem selv og arbejdsmarkedet.

Førtidspension

Førtidspension er alene for personer med varigt nedsat arbejdsevne uden muligheder for selvforsørgelse gennem arbejde, og derfor giver det ingen mening at tale om en midlertidig eller aldersbestemt førtidspension. Det er dog vigtigt at sikre førtidspensionisters mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet - ved at gøre det muligt at sætte førtidspensionen på stand by, mens personen prøver sig af på arbejdsmarkedet.

Det er vores håb, at du vil arbejde for, at der er en værdig plads til alle på det danske arbejdsmarked i respekt for, at folk ikke skal presses i arbejde. De, der har mulighed for at komme sig, skal understøttes med udviklingsforløb og psykosociale indsatser, terapi, behandling og støtteordninger, mens den mindre gruppe, som mest af alt har brug for ro, skal have mulighed for at få en pension.

Med venlig hilsen

Poul Nyrup Rasmussen, formand for Foreningen Det Sociale Netværk

Palle Simonsen, medlem af bestyrelsen i Foreningen Det Sociale Netværk

Morten Thomsen, formand for Livslinien

Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND

Ole Pass, formand for Socialchefforeningen

Lene Falgaard Eplov, Overlæge, ph.d., Kompetencecenter for rehabilitering, recovery & shared care

Merete Nordentoft, Professor i psykiatri ved KU

Mogens Seider, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Tina Iversen, socialrådgiver og leder af Opus Hvidovre

Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Katrine Woel, medlem af hovedbestyrelsen for LAP

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer