Share |
Forside | Dokumenter | Dagsorden/program | Invitation og program til temamøde om rehabilitering den 8. september 2010

Invitation og program til temamøde om rehabilitering den 8. september 2010


Til DH's medlemsorganisationer


Hvidovre, den 23. juli 2010

Sag 10/691 - Dok. 7548/10 JS/MER/kft

Invitation til temamøde om rehabilitering

den 8. september 2010, kl. 12.00-15.30,

hos DH, Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

Baggrund: DH's handlingsplan for 2010-2011 har særligt fokus på rehabilitering og i efteråret vil der være flere muligheder for at søge indflydelse: Regeringen barsler med en ny tværministeriel vejledning om rehabilitering og i regi af Rehabiliteringsforum Danmark er et væld af aktører på området ved at lave en hvidbog II om rehabilitering i praksis.

I det hidtidige arbejde har DH især lagt vægt på betydningen af brugerinddragelse og på at rehabiliteringsindsatserne skal følge den brede rehabiliteringsdefinition, som blev slået fast i hvidbog I om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering skal binde de forskellige sektorer og forvaltninger sammen og handler derfor både om uddannelse, beskæftigelse, sundhed og socialsektoren.

Formål: Formålet med temamødet er:

  • At orientere om status på rehabiliteringsområdet og herunder DH's indsats.

  • At dele viden om organisationernes aktiviteter på rehabiliteringsområdet.

  • At drøfte indholdet i en kommende samlet DH-politik på rehabiliteringsområdet.

  • At drøfte, hvordan organisationerne og DH bedst fremmer rehabiliteringsområdet i Danmark.

Oplys venligst ved tilmelding, om du ønsker frokostsandwich kl. 11.30.

Af praktiske hensyn må du også meget gerne oplyse, hvis du fx er vegetar, har ledsager med, medbringer service- eller førerhund e.l.

Tilmeldingsfrist er den 27. august 2010.

Venlig hilsen

Mette Raun, arbejdsmarkedspolitisk konsulent

Jeppe Sørensen, sundhedspolitisk konsulent

Program for temamøde om rehabilitering

den 8. september 2010, kl. 12.00-15.30,

hos DH, Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

-----------

Kl. 11.30 Frokostsandwich til dem, der har bestilt.

Kl. 12.00-12.30 Præsentation af mødedeltagere og gensidig orientering om organisationernes aktiviteter på rehabiliteringsområdet.

Kl. 12.30-13.15 Status på politiske og udviklingsmæssige processer på rehabiliterings- området:

  • Rehabiliteringsforum DK (Hvidbog I & II). Hvordan bidrager organisationerne og DH til hvidbogsarbejdet?

  • Regeringens tværministerielle vejledning og idé-katalog. Vejledningen forventes at blive sendt i høring omkring årsskiftet - hvordan forbereder vi os bedst muligt og er der behov for at lave en fælles indsats inden høringsrunden?

Kl. 13.15-13.30 Kaffepause.

Kl.13.30-14.00 Oplæg fra Stig Langvad om DH's planer for arbejdet med rehabiliteringsområdet - herunder DH's handlingsplan for 2010-11.

Kl. 14.00-15.00 Drøftelse af en samlet rehabiliteringspolitik og -strategi for DH.

Kl. 15.00-15.30. Opsamling: Hvad har vi hørt? Hvordan går DH videre herfra?

2

Handlinger tilknyttet webside
Søg