Share |
Forside | Dokumenter | Dagsorden/program | Invitation til midtvejsevalueringsmøde for Vidensnetværket

Invitation til midtvejsevalueringsmøde for Vidensnetværket


0x08 graphic

Til:

DHs medlemsorganisationer

Hvidovre, den 12. december 2008

Sag 08/1171 - Dok . 15240/08 CHA/ck

INVITATION

Midtvejsevaluering af Vidensnetværket

Vidensnetværket er p.t. ved at blive midtvejsevalueret. Formålet er læring og dermed udvikling af projektets aktiviteter, så de i så høj grad som muligt modsvarer målgruppens behov, herunder særligt jobcentrenes behov for viden om handicap/sygdom og beskæftigelse.

Evalueringen, som p.t. pågår, falder i tre dele. Heraf er en meget vigtig del et møde med jer, DH's medlemsorganisationer. Derfor vil vi meget gerne invitere jer til at være med til at pege på retningen for Vidensnetværkets virke de næste par år:

Tirsdag den 10. marts 2009 kl. 9.30 - 12.00 hos

Danske Handicaporganisationer

Kløverprisvej 10 B

2650 Hvidovre

Vi serverer sandwich efterfølgende. Vi vil bede jer sætte dagen af i jeres kalender og tilmelde jer på vedhæftede tilmeldingsblanket senest den 23. februar 2009. Blanketten sendes til Christel Kirkeby, ck@handicap.dk

De to andre dele af evalueringen kommer til at bestå af:

  • En rapport med de data, som vi kan trække fra Vidensnetværkets database. Det kan fx være: Hvor mange benytter hjemmesiden, hvad læser de oftest? Hvor mange ringer til callcentret, hvem er de og hvad ringer de om? Hvilke kurser holder Vidensnetværket i hvilke jobcentre mv.?

  • Med bl.a. ovennævnte data som grundlag vil analysevirksomheden Oxford Research levere en rapport, der også bygger på en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til målgruppen samt et udviklingsseminar og fokusgrupper afholdt for målgruppen. Oxford Research vil kunne sige noget om bl.a. kendskabet til og anvendelsen af Vidensnetværket, målopfyldelse, vidensformidling og vidensbehov hos målgruppen.

Ovennævnte analyser og resultater vil danne grundlag for mødet med jer. I vil inden mødet modtage materiale, og vi vil på mødet fortælle om nogle af de mest centrale resultater fra evalueringen. Ud fra dette vil vi så gerne have, at I med jeres viden og store erfaring på området er med til at udpege retningen for Vidensnetværket de næste par år.

Vi glæder os til at drøfte Vidensnetværkets udviklingsmuligheder med jer!

Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte undertegnede på tlf. 3635 9652 eller projektkonsulent Tove Langhede på tlf. 3638 8506

Med venlig hilsen

Christa Hauser

afdelingsleder

Handlinger tilknyttet webside
Søg