Share |
Forside | Dokumenter | Dagsorden/program | Workshop: Køn og handicap i Ulandsarbejdet

Workshop: Køn og handicap i Ulandsarbejdet

Den 14 januar 2010 afholder DH's Ulandsafdeling en workshop om Handicap og køn i udviklingslandene.

Vil du være med til at sætte fokus på handicap og køn i udviklingsarbejdet? Danske Handicaporganisationer inviterer til diskussion og erfaringsudveksling i dette krydsfelt, med det formålet er at skabe netværk, ny viden og synergi mellem fagområderne. Workshoppen vil tage udgangspunkt i oplæg og erfaringsudveksling omkring spørgsmålene:

  • Hvad ved vi om forskellene på mænd og kvinder med handicap i udviklingslandene?
  • Hvordan kan vi arbejde aktivt for at ligestille mænd og kvinder med handicap med mænd og kvinder uden handicap i udviklingslandene?
  • Hvordan får vi sat betydningen af køn og handicap på den politiske og organisatoriske dagsorden i udviklingsarbejdet?

 

Kvinder med handicap i Uganda
Kvinde med handicap har en lille imkomst fra salg æg

I udviklingslandene ser vi specifikke funktioner og forventninger knyttet henholdsvis til det at være mand eller kvinde. Mænd og kvinder med handicap bliver ofte ikke set som individer, der kan leve op til disse kønsroller. Denne manglende anerkendelse kan føre til at mænd med handicap fratages mulighed for arbejde og politisk indflydelse, mens kvinder med handicap fratages muligheden for at blive gift, få børn og eje jord. Man kan sige, at de bliver afseksualiserede af det omgivende samfund.

Konsekvenserne af denne afseksualisering er mange, men en af de ting, vi ofte støder på i arbejdet med Afrika, er fordommen om at mænd og kvinder med handicap ikke har et sexliv og ikke kan blive smittet med HIV/ AIDS.

I handicaporganisationernes ulandsarbejde ser vi, hvordan de traditionelle kønsroller og samfundets afseksualisering har betydning for mænd og kvinder med handicap lige muligheder. Dog ser vi også at konsekvenser er forskellige og derfor er der behov for forskellige initiativer målrettet henholdsvis mænd og kvinder med handicap i udviklingsarbejdet.

Der findes kun ganske kun få undersøgelser der beskæftiger sig med forskellene på mænd og kvinder med handicap. Derfor ved vi meget lidt om, hvordan vi kan bruge kønsaspektet til at forbedre vores udviklingsarbejde. Den viden er der behov for at skabe. Fra hvert sit perspektiv har handicap, køn og udviklingsarbejdet meget at byde på i forhold til at kvalificere de andre perspektiver. Vi vil skabe konkret og brugbar viden inden for hvert af de tre fagområder og dermed øge bæredygtigheden af udviklingsarbejdet.

Søg