Byret godkender handicapbetinget fyring

Byret godkender handicapbetinget fyring

Ifølge Københavns byret er det helt i orden, at en offentlig myndighed afskediger en synshandicappet medarbejder med henvisning til manglende faglig fleksibilitet - der er en følge af synshandicappet. DSI er dybt forundret over sagens udfald. Det samme er beskæftigelsesministeren.

Af Tina Klejs Jensen, rettighedskonsulent i DSI

Den besynderlige dom gør det efter DSI's mening vanskeligere at anvende Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet efter hensigten. Baggrunden for dommen er følgende:

I foråret 2005 blev den pågældende myndighed pålagt at reducere medarbejderstaben som følge af lavere bevilling. I den forbindelse opstillede man en række kriterier efter hvilke, man skulle indstille medarbejderne til afskedigelse. Et af kriterierne var faglig fleksibilitet.

Som følge af, at den synshandicappede arkitekt ikke kunne varetage besigtigelsesopgaver på egen hånd, blev han indstillet til afskedigelse - med henvisning til den manglende faglige fleksibilitet. Ved afskedigelsestidspunktet udgjorde besigtigelsesopgaverne kun fem procent af hans arbejdstid.

Besigtigelse

Det er denne fremgangsmåde, som Københavns byret har sagt god for. Byretten vurderede, at besigtigelse udgør en væsentlig del af de arkitektfaglige arbejdsopgaver, og at arkitekten med sit synshandicap derfor er mindre fleksibel end de øvrige arkitekter. Byretten afgør derfor, at afskedigelsen er objektivt begrundet i et sagligt formål (jf. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet).

Byretten udtaler endvidere, at det ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde, hvis arbejdsgiveren skulle finansiere, at arkitekten fik en kollega med ud på besigtigelsesopgaver. Byretten bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at ansætte en færdiguddannet arkitekt efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv, da der alene kan ydes hjælp til praktiske arbejdsfunktioner.

Indirekte diskrimination?

Dommen rejser flere interessante spørgsmål. Hvis man i forbindelse med afskedigelsesrunder bruger faglig fleksibilitet som et kriterium, så vil mennesker med handicap altid være blandt dem, der bliver afskediget først.

Faglig fleksibilitet er netop en af de barrierer, som mennesker med handicap står over for på arbejdsmarkedet, og som man forsøger at kompensere for via diverse ordninger såsom fleksjob, personlig assistance og hjælpemidler. DSI mener derfor, at der kan være tale om, at det tilsyneladende neutrale kriterium om faglig fleksibilitet er indirekte diskrimination.

Man kan med rette også stille spørgsmålstegn ved, hvor rummeligt det danske arbejdsmarked reelt er, hvis det bliver betragtet som en uforholdsmæssig stor byrde at sende en kollega med den synshandicappede arkitekt ud to timer om ugen. Set i lyset af det rummelige arbejdsmarked burde det i dette tilfælde være muligt at tilrettelægge arbejdet sådan, at man som kollegaer kunne hjælpe hinanden med forskellige opgaver, uden det behøver at medføre de store økonomiske omkostninger.

Personlig assistance

Arkitekten har under hele sit ansættelsesforløb søgt og fået personlig assistance og hjælpemidler via AF. Hans personlige assistenter har været arkitektstuderende. Det har ikke været prøvet, om det var muligt at ansætte en færdiguddannet arkitekt som personlig assistent. Byretten hævder i dommen, at Lov om Kompensation for handicappede i erhverv ikke giver mulighed for det. Det er meget problematisk, hvis det virkelig er tilfældet.

Dommen er efterfølgende blevet anket til landsretten.