Share |
Forside | Dokumenter | DH-Nyhedsbrev | DSI-Nyhedsbrev 2/2007 (juni) | Notits: Patientforum omdannet til Danske Patienter

Notits: Patientforum omdannet til Danske Patienter

— Arkiveret under ,


Patientforum omdannet til Danske Patienter

Patientforum blev stiftet for fire år siden og havde til formål at styrke patienternes interesser gennem øget samarbejde mellem en række patient- og handicaporganisationer. I det sidste års tid har Patientforum været under omstrukturering, hvilket bl.a. førte til, at DSI udtrådte af samarbejdet i slutningen af sidste år.

Som en del af omstruktureringen skiftede Patientforum i slutningen af marts navn til Danske Patienter og arbejder nu på at etablere sig med eget sekretariat, direktør og formand.

Danske Patienter består på nuværende tidspunkt af Astma-Allergi Forbundet, Danmarks Lungeforening, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Nyreforeningen, Scleroseforeningen og paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser.

Sekretariatet, der indtil videre varetages af Hjerteforeningen, oplyser, at Danske Patienter er åben for optagelse af nye organisationer med særlig interesse på det sundhedspolitiske område.

DSI vil fortsat fokusere på det sundhedspolitiske område ud fra et handicap- og kronikerperspektiv og ser frem til et konstruktivt samarbejde med Danske Patienter. Det forventes, at DSI og Danske Patienter vil mødes jævnligt for at snakke om, hvordan vi bedst varetager patienternes interesser i det danske sundhedsvæsen.

JS

2

Søg