Ungdomsuddannelse til behandling

Ungdomsuddannelse til behandling

Lovforslaget om den ny ungdomsuddannelse fik en god førstebehandling i Folketinget. DSI fik en stribe løfter om, at loven vil blive ændret på væsentlige punkter. Desværre var det oppositionen, der kom med løfterne.

Af Signe Højsteen, konsulent i DSI

"Det kunne have været SÅ godt. Vi kunne være gået hele vejen." Sådan sagde Margrethe Vestager (R) under førstebehandlingen af forslaget til en ungdomsuddannelse til unge udviklingshæmmede, og andre unge, der ikke kan benytte de eksisterende ungdomsuddannelser (L 196).

Eftersom lovforslaget har opbakning fra alle Folketingets partier, var der ikke spænding om forslagets vedtagelse. Men fra DSI's side var vi da spændte på, hvordan politikerne forholdt sig til den kritik, vi har rejst af forslaget.

Regeringen fastholdt forslaget, som det ser ud nu, men socialdemokraterne, de radikale og SF formulerede præcist den samme kritik, som DSI. (Enhedslisten havde valgt ikke at have ordfører på forslaget). Oppositionen var fulde af løfter om at ville ændre og forbedre forslaget i samme øjeblik, det politiske flertal skifter. Fra DSI's side skal vi fastholde oppositionen på løfterne, når oppositionen ikke er opposition mere.

Statslig ordning

Det væsentligste af løfterne gik på, at de tre partier vil flytte ungdomsuddannelsen fra kommunalt til statsligt regi, hvor de øvrige ungdomsuddannelser er placeret. De var desuden helt på det rene med, at taxameter-finansiering ikke er muligt på et område, hvor det enkelte individs ressourcer og interesser skal være styrende for tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet.

De tre partier havde også fat i spørgsmålet om forsørgelse under uddannelse. I DSI har vi diskuteret, om SU med handicaptillæg ville være den bedste løsning for eleverne. Især har vi været bekymrede for, om de unges forsørgelsesgrundlag kunne modsvare de ofte højere udgifter, som unge på den nye uddannelse vil have. Man har f.eks. en væsentligt højere boligudgift i et bofællesskab, end andre unge under uddannelse, der kan bo på kollegium.

Oppositionen markerede klart, at de havde både vilje og indsigt til at løse den problemstilling. SU kan være en valgmulighed sammen med førtidspension, forrevalidering m.m. At give unge en mulighed for at vælge den samme ydelse, som andre unge, vil være et skridt hen mod at realisere hensigten om at have et liv så tæt på det almindelige som muligt.

Oppositionen udtrykte desuden vilje til at sikre en ensartet, kvalificeret og rettidig vejledning og ordentlig specialpædagogisk støtte (hjælpemidler, tegnsprog m.v.). Det bliver svært at opnå, når det bliver op til kommunerne hver især at levere disse ydelser.

Salamanca - og mere til

Desværre har det været en mærkesag for Dansk Folkeparti, at uddannelsen skulle afsluttes med et såkaldt kompetencepapir. Vi har argumenteret for at udstede et uddannelses/eksamensbevis, som man gør i de andre ungdomsuddannelser. Man kan godt udarbejde et bevis, så det beskriver, hvad eleven har lært i løbet af uddannelsen. Men her taler vi for døve øren i DF, og så er der ikke noget at gøre.

Det er ikke hver dag, at internationale erklæringer på handicapområdet benyttes i en debat i Folketinget. Det gjorde SF's Pernille Frahm under debatten den 20. april, da hun henviste til Salamanca-erklæringen. Den beskriver retten til at tage en uddannelse i eller så tæt på det almindelige uddannelsessystem som muligt, og forpligter altså klodens nationer til inkluderende undervisning. Det var en god påmindelse til os om, at de internationale erklæringer og konventioner kan være gode redskaber i den hjemlige kamp for bedre vilkår.

Fra DSI's side vil vi holde liv i debatten, mens loven bliver behandlet. Skulle vi efter næste valg - eller siden - få et andet politisk flertal, så vil det være en af vores vigtige opgaver, prompte at tage ungdomsuddannelsen op igen og holde oppositionspartierne fast på deres løfter. Når de ikke længere er opposition.

2