Fleksible hjælpeordninger på vej

Fleksible hjælpeordninger på vej

SOCIALPOLITIK: Socialministeren er indstillet på at gøre den danske lovgivning om hjælperordninger lige så fleksibel som den er i Norge og Sverige.

Af Kirsten Plambech, socialpolitisk konsulent.

Socialministeren vil fremsætte nyt lovforslag om fleksible hjælpeordninger i efteråret 2007. Efter at have indhentet erfaringer fra både Norge og Sverige, mener ministeren, at der skal skabes mulighed for at placere administrative, juridiske opgaver mv. i for eksempel brugerstyrede organiseringer, således at arbejdsgiverrollen ikke bliver en byrde for den enkelte bruger. Ministeren har tilkendegivet, at organisationerne vil blive involveret i dette arbejde.

Det giver forhåbentligt mulighed for, at flere får adgang til individuel og fleksibel hjælp, end tilfældet er i dag. DSI har derfor overfor ministeren gjort opmærksom på, at der generelt er behov for at se på, hvordan der kan skabes større og bedre sammenhæng i de forskellige bestemmelser om ret til praktisk og personlig hjælp, ledsagelse, hjælpeordning m.v.

Det gælder ikke mindst i forhold til personer, der er visiteret til et botilbud. Selvom institutionsbegrebet er afskaffet, ydes hjælpen med udgangspunkt i en institutionel verden og tankegang. Det er nødvendigt at udvikle nye modeller for, hvordan hjælpen kan organiseres og tilrettelægges med henblik på at øge den enkeltes selvbestemmelse over eget liv. DSI mener, det er vigtigt, at der fortsat er frie midler til dette udviklingsarbejde.

Løn- og ansættelsesforhold

I mange år har det været et udbredt problem, at brugerne af hjælperordningen, der ansætter hjælpere efter servicelovens § 96, ikke kan tilbyde anstændige arbejdsvilkår for deres ansatte hjælpere. Det gør det svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

Problemet er i korthed, at kommunerne udmåler for lidt hjælp. Det tilskud, den enkelte skal have udbetalt til selv at ansætte sine hjælpere, er ikke beregnet ud fra ordentlige og sammenlignelige løn- og arbejdsforhold. Skal der udvikles fleksible hjælpeordninger, skal denne skævhed fjernes. Ellers lykkes det ikke.

DSI havde derfor set frem til behandlingen af et aktuelt beslutningsforslag B 129, som blev behandlet i Folketinget kort før sommerferien (se side 5). Forslaget indebærer, at tilskuddet til hjælpeordninger skal beregnes således, at handicaphjælperne kan modtage samme aflønning som hjemmehjælpere, herunder bl.a. anciennitetstillæg, fuld løn under sygdom, fuld løn under barsel, tillæg for skiftende arbejdstider, pensionsopsparing og relevant efteruddannelse.

Socialministeren støttede intentionerne, men ikke selve forslaget. Hun parerede med argumenter om, at det er kommunernes ansvar, og at der i forvejen er en vejledning på området, som kommunerne bør følge. Ministeren vil i stedet overveje at pålægge kommunerne at vedtage en politik på området. En politik, der så bliver synlig for offentligheden.

DSI mener ikke, det vil løse de alvorlige problemer på området.