Sommerens lovforslag på handicapområdet

Sommerens lovforslag på handicapområdet

SOCIALPOLITIK: Oppositionen stillede i foråret en række beslutnings- og lovforslag, der kan få betydning for mennesker med handicap. Hvis ellers regeringsflertallet ville bakke op.

Af Kirsten Plambech, socialpolitisk konsulent

Inden Folketinget gik på sommerferie var flere beslutnings- og lovforslag på det sociale område, med betydning for handicapområdet, til behandling. Forslagene fik forskellig modtagelse, men er alle sendt til videre behandling i Folketingets socialudvalg. Behandlingen af forslagene kan dermed fortsat påvirkes via henvendelser og skrivelser fra handicaporganisationerne.

DSI har som opfølgning på flere af forslagene haft foretræde for Folketingets socialudvalg, hvor vi uddybede vore synspunkter.

Her følger en kort omtale af forslagene og hvordan, de er blevet modtaget af Folketinget. Forslagenes videre behandling kan følges på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Handicaphjælpere

Socialdemokraterne fremsatte forslag til folketingsbeslutning om dækning af handicappedes merudgift ved at have handicaphjælpere m.fl. i eget hjem (B 83). I dag ydes der dækning af merudgifter til hjælpeordninger efter § 96, men ikke, hvis hjælpen ydes efter andre bestemmelser. Forslaget indebærer, at merudgifter ved at have handicaphjælpere ansat skal dækkes efter ens regler.

Ved førstebehandlingen kunne socialministeren ikke af forslaget se, hvor omfattende problemet er, og hvor målgruppen for forslaget er og kunne derfor ikke støtte forslaget. Det har DSI beklaget.

Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten fremsatte desuden forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af tilskud i hjælpeordninger på niveau med løn- og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet (B 129). Et helt nødvendig forslag, hvis intention ministeren godt nok støttede, men som hun alligevel afviste med henvisning til kommunernes ansvar. Se side 4.

Socialdemokraterne havde desuden fremsat lovforslag om betingelser for hjælpeordning (L 147). Det indebærer, at det er behovet og ikke aktivitetsniveauet, der skal være afgørende for, om en hjælpeordning kan bevilges efter § 96 i serviceloven. Socialministeren støttede forslaget, men henviste til, at der er brug for at se samlet på regelsættet om hjælpeordningen. Ministeren vil fremsætte et lovforslag i næste samling for at etablere mulighed for at skabe en mere fleksibel hjælpeordning. I den forbindelse vil ministeren se på muligheden af at fjerne kravet om et højt aktivitetsniveau.

Ældre og unge

Socialdemokraterne fremsatte lovforslag om bevarelse af merudgifter efter det fyldte 65 år (L 132). Socialministeren afviste at gå ind i debatten af forslaget under folketingets behandling med henvisning til, at spørgsmålet om overgang til folkepension er en del af førtidspensionsreformen. Ministeren henviste til redegørelsen om førtidspensionsreformen. Den er siden blevet udsendt, men indeholder imidlertid ikke et ord om denne situation! Se side 4.

Enhedslisten fremsatte forslag til folketingsbeslutning om selvvisitering til plejehjem, plejebolig eller botilbud (B 104). Forslaget indebærer, at hvis man på grund af nedsat funktionsevne har behov for en særlig plejebolig, skal man have ret til at blive skrevet op hertil uden formel visitering. Der skal være et reelt frit valg af, hvor i landet man vil bo. Socialministeren kunne ikke støtte forslaget med henvisning til den individuelle behovsvurdering og det kommunale myndighedsansvar. DSI mener, der er interessante tanker i forslaget, da der er behov for at adskille bolig og pleje i praksis.

Socialdemokraterne fremsatte lovforslag om Ledsageordning for 12 - 18 årige (L 146). Forslaget indebærer, at ledsagelse kan ydes helt ned til 12 år, frem for de nuværende 16 år, der er den nedre grænse. Socialministeren var positivt overfor forslaget, men mente ikke, der er grundlag for at udvide ledsageordningen, før vi kender noget til, hvorfor så få i aldersgruppen 16 - 18 årige, benytter sig af ledsagordningen. I 2006 var det kun 28 unge. DSI finder det afgørende at sikre fleksible ordninger, så unge kan være sammen med andre unge uden for hjemmet og uden altid at være afhængig af forældrenes hjælp.

Blinde og svagsynede

Socialdemokraterne fremsatte forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for blinde og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold (B 130). Baggrunden for forslaget er, at for blinde og svagsynede er færdensproblemer den største enkelthindring for aktiv deltagelse i samfundslivet.

Transport- og Energiministeren fandt, at det er en vigtig problemstilling, men at der ikke er grundlag for at træffe beslutning om, hvad der er en god model for blinde og svagsynede. Ministeren henviste til en bevilling på tre mio. kr. til et projekt om handicappedes transportvilkår, herunder mulige pilotprojekter, der kan belyse hvordan blinde og svagsynedes transportmuligheder kan forbedres. Ministeren mener, at en politisk beslutning skal afvente resultaterne af et pilotprojekt.