Share |
Forside | Dokumenter | DH-Nyhedsbrev | DSI-Nyhedsbrev 3/07 (september) | Kursus i tilgængelighed og registrering

Kursus i tilgængelighed og registrering

— Arkiveret under ,


Kursus i tilgængelighed og registrering

DSI-LOKALT: Som et led i DSI registreringsprojektet "God adgang til arbejdspladsen" udbydes et kursus for DSI's lokalafdelinger. Kurset retter sig mod de personer i og omkring afdelingerne, der er involveret i det lokale politiske arbejde på tilgængelighedsområdet, og som har brug for en indføring/opdatering på lovgivning og vejledninger på tilgængelighedsområdet. Eller som har en interesse for tilgængelighed til informations- og kommunikationsteknologi.

Kurset giver en grundlæggende introduktion til selvregistrering af tilgængeligheden på arbejdspladser, i offentlige bygninger, på overnatningssteder, spisesteder mv. - sådan som man får det præsenteret på hjemmesiden www.godadgang.dk

Kurset gennemgår desuden det nye bygningsreglement og dets betydning.

Kurset holdes over to fredage. Den 2. og 30. november 2007 for afdelingerne i Vestdanmark. Den 9. og 23. november 2007 for afdelingerne i Østdanmark.

Hvis du er interesseret i at deltage, så tag kontakt til din afdelingsformand, der har fået tilsendt tilmeldingsblanketter. Hver afdeling kan tilmelde to personer til kurset. Det er et krav, at de tilmeldte kan deltage begge dage. Tilmeldingsfristen er den 21. september.

Kontaktperson i DSI er projektkonsulent Jesper Fønss, jef@handicap.dk, tlf. 3638 8553. Find mere information om kurset på projektets hjemmeside: www.handicap.dk/projekter/virksomhedsregistrering

2

Søg