Share |
Forside | Dokumenter | DH-Nyhedsbrev | DSI-Nyhedsbrev 3/07 (september) | Loven om ungdomsuddannelse gælder

Loven om ungdomsuddannelse gælder

— Arkiveret under


Loven om ungdomsuddannelse gælder

UDDANNELSE: Hen over sommeren har det svirret med rygter om den nye ungdomsuddannelse. Men rygterne er ikke sande.

Af Signe Højsteen, uddannelsespolitisk konsulent

Rygterne sagde, at Undervisningsministeriet trak i land på betydningen af den nye lov om ungdomsuddannelse. Der ville ikke være tilstrækkelig økonomi til at uddannelsen kunne etableres. Uddannelsens kvalitet ville ikke blive som lovet. Og det skulle ikke være alle unge i målgruppen, der havde ret til et tilbud, hvis de ønskede det - selvom det var et eller flere år siden de havde afsluttet grundskolen.

Men et svar fra undervisningsministeren på spørgsmål stillet af SF her i sommerregnen viser, at loven står ved magt. Unge har krav på en tre-årig ungdomsuddannelse indtil det fyldte 25. år. Kommunen kan ikke bruge økonomi som en undskyldning for ikke at give tilbud om uddannelse til de unge i målgruppen.

Hvis en kommune ikke har forstået dette og ikke lever op til sin forpligtelse på tilfredsstillende vis, så har forældrene og den unge mulighed for at klage til Skolestyrelsen, Att.: Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning, Snaregade 10 A, 1205 København K.

Begrænsninger

Det er dog sådan, at hvis man har fået ungdomstilbud i regi at Lov om Specialundervisning for voksne, så kan den tid, der er forbrugt i dette regi, fratrækkes rammen på tre år.

I DSI har vi haft udkast til bekendtgørelse til den nye lov til høring. Det fremgår, at det er op til den unge (gået ud af grundskolen, men ikke fyldt 25 år) at henvende sig til kommunen, hvis den unge gerne vil have en ungdomsuddannelse. Kommunens uddannelsesvejledning får ingen forpligtelse til at være opsøgende over for den del af målgruppen, som har forladt grundskolen. Det har vi fra DSI's side kritiseret og vil arbejde videre med.

Indtil vi får en ændring igennem, så skal vi opfordre forældre og unge til at være aktive og opsøgende over for kommunen, således at alle unge får den ønskede ungdomsuddannelse.

SF's spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå har nr. S 5410 og S 5411. De kan findes i den fulde ordlyd på Folketingets hjemmeside www.ft.dk

Søg