Nye patientrettigheder i Europa

Af Jeppe Sørensen, sundhedspolitisk konsulent

I juni måned udsendte EU-kommissionen forslag til et nyt EU-direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser - det vil sige, når man modtager behandling i et andet EU-land. Forslaget har været i høring henover sommeren, hvor bl.a. DH afgav høringssvar.

Den normale opfattelse er nok, at EU ikke spiller nogen rolle på sundhedsområdet. Men det passer ikke helt, da EU domstolens afgørelser på området har betydet, at EU borgere i dag - under visse betingelser - har ret til at blive behandlet i et andet EU-land.

Borgernes rettigheder på sundhedsområdet er imidlertid ikke veldefinerede, og DH er derfor positiv over for det nye direktivforslags formål om at skabe klarhed om de gældende regler. DH er også positiv over for et øget europæisk samarbejde omkring højt specialiserede behandlinger og sundhedsforskning, som mange borgere i et lille land som Danmark kan få stor gavn af.

Direktivforslaget er imidlertid problematisk på flere områder. Et af hovedforslagene handler om vilkårene for at vælge behandling i udlandet. Disse bestemmelser vil bl.a. betyde, at danske patienter kan vælge at blive behandlet i udlandet og få refunderet de omkostninger, som en tilsvarende behandling ville koste i Danmark.

Men mennesker med handicap har ofte flere transportomkostninger og 'supplerende omkostninger' end den gennemsnitlige patient, som vil være udgangspunkt for beregning af omkostningerne. Det finder DH er diskriminerende.

Det vil i praksis betyde, at mange mennesker med handicap bliver pålagt merudgifter, såfremt de vælger at gøre brug af sundhedsydelser i andre lande. DH har foreslået, at direktivforslaget suppleres med tiltag, så alle borgere får samme muligheder for at gøre brug af grænseoverskridende sundhedstilbud.

Det nye direktiv om grænseoverskridende sundhedsydelser peger i retning af, at EU kommer til at spille en stadig større rolle på sundhedsområdet. Det rejser en række spørgsmål med relevans for mennesker med handicap.

På den ene side kan øget EU-samarbejde på sundhedsområdet både gavne forskningen samt behandlingen af især sjældne sygdomme, som et lille land som Danmark har færre muligheder for at samle systematiske erfaringer og viden om. På den anden side kan direktivet være med til at sætte yderligere fokus på de mest ”mobile” patienter, der er i stand til at gøre brug af mulighederne for frit valg på sundhedsområdet. Dette kan skævvride prioriteringen i sundhedsvæsenet og dermed indirekte skade de patientgrupper, som af forskellige årsager har vanskeligt ved at udnytte det frie valg.

Det bliver efter alt at dømme ikke nemt for EU-medlemmerne at opnå enighed om fælles regler på dette område. Det har ikke kun noget med vores kritikpunkter at gøre, men skyldes nogle landes generelle modstand mod, at EU blander sig i politikområder, der normalt reguleres af national lovgivning.

DH vil forsøge at påvirke processen i det store EU-system gennem den europæiske paraplyorganisation EDF, der til formålet har nedsat en arbejdsgruppe med fokus på sundhedsområdet på europæisk plan.

DH's hovedformål vil være at arbejde for lige adgang til sundhedsydelser af højeste kvalitet - hvad enten behandlingen finder sted i Danmark eller i et andet EU land.