De kom, de talte, de sejrede

Af Anders Reitov, konsulent i DH

I snart to år har barrierebryderne arbejdet ihærdigt for at gøre det danske arbejdsmarked mere rummeligt. Alle har de været en del af projektet 'Fra barriere til karriere', som Danske Handicaporganisationer har styret fra begyndelsen af 2006 til september 2008.

En af betingelserne for at blive barrierebryder var, at man skulle være handicappet og i job. Det lykkedes DH gennem jobsamtaler at udvælge en skøn flok af mennesker med mange forskellige handicap og job.

Blandt barrierebryderne finder man titler som direktør, pedel, folkeskolelærer, journalist, coach, pædagogmedhjælper m.fl. Nogle var ansatte i fleksjob eller skånejob, andre arbejdede på ordinære vilkår. Sammen skabte de nogle enestående resultater og en viden, der kan bruges i fremtidens arbejde.

Der er ingen tvivl om, at det betaler sig at gå i konstruktiv dialog med virksomhederne.

Evalueringen af projektet viser, at over halvdelen af de besøgte virksomheder er mere positive over for ansættelse af mennesker med handicap efter deres møde med barrierebryderen. Ikke overraskende ser virksomhederne både fordele og ulemper ved at have mennesker med handicap ansat.

Nogle af fordelene er blandt andet:

Som ulemper peger virksomhederne på, at:

Som en ekstra gevinst ytrede virksomhederne i ca. 45 procent af møderne ønske om at ansætte en person med handicap efter mødet med barrierebryderne. Mange af virksomhederne ville også ændre i deres personalepolitik, så et afsnit om medarbejdere på særlige vilkår blev tilføjet.

Der er ingen tvivl om, at det personlige møde med virksomhederne skaber andre resultater. Det er en god måde at få virksomhederne engageret på og få afmystificeret, hvad det vil sige at være handicappet. Netop det personlige møde er med til at forandre virksomhedernes billede af mennesker med handicap.

På langt de fleste af møderne deltog kun beslutningstagere fra virksomhederne. Det vil f.eks. sige direktøren eller personalechefen. Det har en helt anden effekt, når det er direktøren, som beslutter sig for at ville ansætte et menneske med handicap. Det var kun i meget få tilfælde, at der blev indkaldt til stormøde med virksomhedens medarbejdere. Det er dog ikke uvæsentligt, at medarbejderne bliver inddraget på et tidspunkt i processen, fordi kollegernes manglende accept kan give problemer.

Barrierebryderne besøgte også virksomheder, hvor der i forvejen var ansat mennesker med handicap. Effekten var dog størst hos de virksomheder, som ikke havde ansatte med handicap.

Projektet blev løbende evalueret af Marselisborg - Center for Beskæftigelse, Kompetence og Viden. Både barrierebryderne og virksomhederne udfyldte evalueringsskemaer efter hvert besøg. Virksomhederne blev kontaktet telefonisk to uger efter og derefter tre måneder efter besøget for at følge op - og fortsat påvirke dem til at ansætte mennesker med handicap.

I maj 2008 inviterede DH barrierebryderne til et seminar, hvor de mere frit kunne få lov til at dele ud af deres erfaringer. I alt er der kommet to evalueringsrapporter om projektet. En kvantitativ, der bygger på evalueringsskemaerne, og en rapport fra seminariet.

DH har også lavet en mere spektakulær folder, som vil blive sendt ud til jobcentrene og DH's repræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd, for at fortælle om erfaringerne med barrierebryderne og deres metoder. Rygterne om barrierebryderne er nået helt til Norge, der har ladet sig inspirere af projektet, og er i gang med at udvikle deres eget, tilpasset norske forhold.

Du kan læse evalueringsfolderen, rapporter og mere om projektet på DH's hjemmeside under fanebladet Projekter.