Ny forening i støbeskeen

SOCIALPOLITIK: Som en udløber af den nye lov om Borgerstyret Personlig Assistance er der ved at blive etableret en ny forening, der kan bistå borgerne med opgaven som arbejdsgiver.

Af Jim Høyer, DH

Den nye lov om hjælpeordningen, en ændring af § 96 i serviceloven, indfører begrebet Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Ændringen blev vedtaget af Folketinget den 12. juni og træder i kraft ved årsskiftet. Kort fortalt betyder loven - som vi omtalte i sidste nyhedsbrev - at personer med handicap ikke længere behøver at sidde med arbejdsgiveransvaret i forhold til deres hjælpere. De kan overgive ansvaret til nærtstående, til private virksomheder eller til borgerstyrede foreninger. Og de vil foreløbigt i en treårig forsøgsperiode kunne få vejledning fra et rådgivningsorgan.

Loven betyder en udvidelse af kredsen, der kan modtage personlig assistance. Det nuværende krav om et højt aktivitetsniveau forsvinder, og erstattes af en samlet vurdering af borgerens behov. Også personer med et mindre massivt hjælpebehov, kan få tilbudt borgerstyret personlig assistance. Det bliver således, at kommunen altid kan vælge BPA, hvis det er den bedste løsning. Der skal desuden laves forsøg med personlig assistance til personer med udviklingshæmning og andre, der bor i botilbud.

Både Sverige og Norge har erfaringer med borgerstyrede foreninger, der påtager sig ansvar f.eks. for rekruttering, vikarer og administrative opgaver forbundet med ansættelsen af hjælpere. Der er i begge lande tale om en slags andelsforeninger, oprettet og styret af borgere med handicap.

Foreningerne varetager arbejdsgiveransvaret for en række borgere med hjælpeordning, mens borgeren selv er arbejdsleder for sine hjælpere. Borgerne har derfor fortsat mulighed for at ansætte de personer, de helst vil have ansat til at yde den personlige assistance - på netop de tidspunkter, hvor der er brug for dem.

I Sverige er der tale om en række regionale foreninger, mens man i Norge har én, national organisation, der dog også har regionale repræsentationer. Ved siden af disse borgerstyrede foreninger tilbyder private virksomheder at løse opgaven, hvilket sikkert også bliver tilfældet herhjemme.

DH har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan man bedst får oprettet en demokratisk borgerstøttet forening herhjemme.

Arbejdsgruppen fremlagde sine ideer for et større forum af DH-organisationer på et møde 12. august. Handicaporganisationerne er enige om at støtte foreningsdannelsen, men ønsker derefter at træde i baggrunden. Den nye forening skal styres af de borgere, der har fået bevilget en hjælpeordning. Det er muligt, at organisationerne i en etableringsfase bliver tilknyttet den nye forening med en følgegruppe eller lignende.

I disse uger grubler man især over, hvordan man helt konkret får etableret foreningen med vedtægter, vision, strategi og bestyrelse. Om man skal samle interesserede brugere på en række regionale møder, eller tage debatten over internettet, eller måske invitere til et landsdækkende stormøde, og diskutere sagen igennem der. Lige nu ser det mest ud til, at man vælger den første model, således at den store generalforsamling først kommer senere.

Det juridiske grundlag for en ny forening skal helst være klart i løbet af oktober. Man har ikke lang tid til at etablere det nødvendige sekretariat. 1. januar 2009 vil der være behov for foreningen, så den kan yde støtte til dem, der har behov for hjælp. Der skal oprettes et beredskab med hjælpere, vikarer osv.

I satspuljen er der afsat midler til forsøg i forbindelse med lovforslagets gennemførelse - også til igangsættelsen af borgerstyrede foreninger. DH vil stå bag den nye forenings ansøgning om midler.

Hold øje med LandsOrganisationen af Borgerstyret Personlig Assistance - www.lobpa.dk