Handicaprådene og folkeskolen

Af Signe Højsteen, uddannelsespolitisk konsulent

Fra dette efterår skal alle kommuner udarbejde kvalitetsrapporter for folkeskolen. I kvalitetsrapporterne skal der anføres en del oplysninger, der er relevante for specialundervisningen og for elever med handicap.

Nogle kommuner udelader specialskolerne med den begrundelse, at specialskolerne ikke er omfattet af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Der tager kommunerne fejl!

Kvalitetsrapporterne er for kommunens samlede skolevæsen. Specialskoler, specialklasser og den øvrige specialundervisning og -støtte er en del af folkeskolen.

Rapporterne er udarbejdet for første gang i år (efteråret 2007). Vi har derfor i DH forsøgt at tage stikprøver af de første rapporter.

Først ledte vi efter rapporterne på 20 kommuners hjemmesider; vi havde udvalgt fire kommuner pr. region. Men det var meget få kommuner, der havde lagt rapporterne på deres hjemmeside inden for den frist, der er beskrevet i bekendtgørelsen. Flere kommuner svarede ikke på alle de spørgsmål, der ifølge bekendtgørelsen skal svares på.

Efterfølgende har vi fundet og gennemlæst 12 kvalitetsrapporter fra et repræsentativt udsnit af kommunerne. Der fremstår et noget broget billede. Mange kommuner har anført tal, som det ikke er muligt for udenforstående at forstå til bunds. Der er entydigt behov for, at kommunerne arbejder med at gøre materialet brugbart for borgere og kommunalpolitikere.

Materialet er i den nuværende form umuligt eller i alt fald meget vanskeligt at sammenligne på tværs af kommunegrænser. Der er behov for en standard for, hvordan rapporterne skal laves. Og alle de læste rapporter havde behov for en tekst, der forklarer, hvad tallene dækker over.

Selvom der er tale om ”førstegenerations-rapporter”, må vi fra DH's side stille krav til Undervisningsministeriet om, at de sikrer, at bekendtgørelsen overholdes. Lokalt må DH-afdelingerne arbejde for, at kommunens rapporter bliver så fyldestgørende som muligt - og at specialundervisningen og den specialpædagogiske støtte er et område, hvorpå der sættes udviklingsopgaver i gang.

I rapporterne skal det fremgå:

• hvor mange lærere i specialundervis ningen, der har specialpædagogisk uddannelse,

• hvor mange midler, der benyttes på specialpædagogisk støtte,

• hvor mange elever, der går i specialklasse.

Det skal også fremgå, hvor mange elever med særlige behov, der undervises i kommunens egne undervisningstilbud, og hvor mange, der er henvist til tilbud i andre kommuner, regionen, m.m.

Der skal også være oplysninger om klager over kommunens specialundervisning til Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning.

I bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter står der ikke noget om, at kommunen skal diskutere rapporten med handicaprådet. Men i serviceloven er det fastsat, at handicaprådet kan arbejde med alle emner, der er vigtige for mennesker med handicap. Derfor er det oplagt, at DH's repræsentanter i handicaprådet beder om at få kommunens kvalitetsrapport på dagsordenen.

Kvalitetsrapporten er en enestående mulighed for at tage kommunens skolevæsen på dagsordenen og få endevendt, hvordan børn med handicap får undervisning i kommunen. En sådan diskussion er en oplagt mulighed for at få sat tanker og udvikling i gang, sådan at kommunens skolevæsen udvikler sig til at blive bedre til at give børn med handicap den mest optimale undervisning.

De kvalitetsrapporter, der netop nu er udarbejdet i kommunerne, er de første. Fremover skal kommunerne udarbejde kvalitetsrapporter årligt. Derfor er det vigtigt at være kritisk i forhold til kvalitetsrapportens opbygning og forklaringer. Er den svær at forstå for handicaprådets medlemmer? Det er ikke acceptabelt. Sådanne overvejelser i handicaprådet kan så forbedre næste års kvalitetsrapport.

DH-repræsentanterne i handicaprådet skal være meget opmærksomme på kommunens mulighed for at beslutte udviklingsprojekter. Specialundervisningen er et oplagt felt til udviklingsprojekter.

Det er et gennemgående træk, at de materialer, vi har til brug i overvågningen af kommunalreformen, ikke er tilgængelige. Det gælder også kvalitetsrapporterne. Hvis de overhovedet ligger på kommunens hjemmeside, er de ofte i et format, der ikke kan anvendes af synshandicappede, der bruger skærmlæsere.

DH arbejder for en generel forpligtelse til at sikre, at hjemmesider og elektronisk materiale er tilgængeligt for alle. Tilgængeligheden til kommunens materiale er et tema, som DH-repræsentanterne kan tage op i handicaprådet.

Du kan finde mere om kravene til kvalitetsrapporterne på DH's hjemmeside. Find temasiden om kommunalreformen: www.handicap.dk/projekter/strukturreform. Her ligger et faktaark, der beskriver de dele af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, der handler om specialundervisning og specialpædagogisk støtte.

--- -- --