DSI til demonstration i Bruxelles

Af Ask A. Andersen, projektkonsulent

I forbindelse med afslutningen på den store underskriftsindsamling, 1million4disability, som blev fejret d. 5. oktober i Bruxelles, var en delegation fra DSI/DH i den europæiske hovedstad. På halvandet hektisk døgn nåede vi at rejse frem og tilbage mellem København og Bruxelles, besøge Europa-Parlamentet, deltage i en stor demonstration og at se en smule af Bruxelles på vej til lufthavnen.

Vi var en flok på omkring 25 fra en række af DSI's medlemsorganisationer og lokalafdelinger, samt et par stykker fra DSI's sekretariat. Nogle havde mange års erfaring med handicappolitik og kendte hinanden, mens andre havde været med i kortere tid og lærte nye folk at kende på turen. Vi var altså en sammensat gruppe, der undervejs fik mulighed for at høre en masse om EU og handicappolitik og samtidig høre mere om, hvad andre DSI'ere går og arbejder med til hverdag. Vi havde en spændende og givtig tur med god stemning.

Vi tog fra Kastrup lufthavn onsdag eftermiddag og brugte resten af dagen på at rejse og komme på plads i Bruxelles. Tidligt torsdag morgen gik det så af sted til Europa-Parlamentet. Her fik vi først en interessant rundvisning i den enorme bygning, og vi endte i den store sal, hvor medlemmerne af parlamentet holder samling. Der blev selvfølgelig stillet mange spørgsmål om alle de mange sprog, der bruges i Europa-Parlamentet, det tossede rejsecirkus mellem Strasbourg og Bruxelles og alt muligt andet.

Derefter fik vi mulighed for at møde Anne E. Jensen, et af Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet. Anne havde været så venlig at betale for en stor del af vores rejse med nogle af de midler, som hun har fået stillet til rådighed til at invitere besøgende til parlamentet. Det var en flot gestus og viser, at der er en vilje til at komme i dialog med os fra handicapbevægelsen.

Vi fik en åbenhjertig diskussion med Anne E. Jensen om, hvordan den frie bevægelighed for varer, serviceydelser og personer også kan blive til gavn for europæere med handicap. Vi rundede FN-konventionen om handicappedes rettigheder, som også EU har tilsluttet sig. Vi snakkede om mulighederne for, at det blå EU-sygesikringsbevis, som Anne faktisk har været med til at tage initiativ til, kan være til gavn for mennesker med handicap.

Vi kom i det hele taget omkring en række relevante handicappolitiske emner, og Anne gik ind i diskussionerne med stor beredvillighed og evne til at pege på, hvor vi som mennesker med handicap skal holde øje med den politiske udvikling i EU.

Efter en lynhurtig frokost skyndte vi os videre til en plads udenfor Europa-Kommissionens hovedbygning. Her deltog vi i en stor demonstration, der markerede afslutningen på kampagnen for at skaffe 1.000.000 underskrifter på et krav om lige rettigheder for mennesker med handicap i EU.

Uden at overdrive må man sige, at det var rigtig fedt at stå der og vide, at vi havde været med til at indsamle 1,3 millioner underskrifter. Det, at være en del af sådan et fælles projekt, bliver lige pludselig meget virkeligt, når man står sammen med 1000 mennesker fra hele Europa, der har arbejdet med på den samme ambition.

Vores fælles europæiske handicaporganisation, European Disability Forum, havde arrangeret et imponerende opbud af taler, musik, balloner og meget mere. Man kunne ikke undgå at spekulere lidt over, hvor meget funktionærerne inde i Kommissionens bygning egentlig fik lavet den dag. Om ikke andet, så kan det måske gøre, at de ikke glemmer vores krav lige med det samme.

Formanden for Europa-Kommissionen, José Manuel Barroso, havde lovet, at han ville komme og tage imod vores krav i form af alle de mange underskrifter. Desværre undslog han sig i sidste øjeblik, så i stedet var det en af Kommissionens næstformænd, Margot Walström, der talte til den forsamlede menneskemængde. Hun udtrykte en positiv holdning til vores behov og krav, men desværre blev der ikke udstedt nogen bindende løfter. Nu er det op til os i handicapbevægelsen at fortsætte presset på EU-systemet. Og en oplevelse som festen foran Kommissionsbygningen giver blod på tanden.

På vejen til lufthavnen fik vi fra bussen mulighed for at se en række af Bruxelles' seværdigheder, og lidt forklaring fik vi da også fra en lokalkendt dansk guide. Det var en glad, men træt flok, der landede i Kastrup lufthavn torsdag aften efter et travlt døgn med oplevelser og indtryk. Og så var det ellers bare af sted til vores forskellige egne af landet, for fredagen bød jo på nye opgaver for de fleste.

-- -- -- --