Share |
Forside | Dokumenter | DH-Nyhedsbrev | DH-Nyhedsbrev 4/07 (december) | Møde med en europa-parlamentariker

Møde med en europa-parlamentariker

Handlinger tilknyttet webside
« Forrige side | | Næste side »   Side 15/27

EUROPA: I forbindelse med en DSI-delegations besøg i Bruxelles holdt formanden for DSI, Stig Langvad, et møde med Anne E. Jensen, medlem af Europa-Parlamentet fra Venstre. Anne havde været så venlig at invitere delegationen fra DSI til Europas folkevalgte forsamling. På mødet blev der drøftet en række spørgsmål af stor handicappolitisk vigtighed:

Tilgængelighed til tog i Europa. For nylig er en utilfredsstillende standard på dette område blevet vedtaget. Der blev gjort opmærksom på, at dette eksempel vækker til eftertanke og bedre inddragelse af handicaporganisationerne i det fremtidige arbejde med den slags standarder.

Handicappedes rettigheder i transportsystemet. To EU-forordninger om henholdsvis internationale busrejser og søtransport er på vej fra Europa-Kommissionen. Der blev gjort opmærksom på, hvor vigtigt det er, at disse forordninger kommer til at give mennesker med handicap nogle håndgribelige rettigheder i dagligdagen.

Inddragelse af mennesker med handicap i standardisering. Det er et udbredt problem, at mange handicaporganisationer ikke har ressourcer til at deltage i det vigtige arbejde, der på europæiske plan foregår med at udforme fælles, standardiserede retningslinjer for udformningen af alle mulige slags produkter. Det gør det vanskeligt at få påpeget handicappedes behov, så varer udformes, så alle mennesker kan benytte sig af dem.

Anne som medlem af Disability Intergroup. Anne E. Jensen ville gerne se på, om det ikke kunne være en fordel for hende at blive medlem af parlamentets tværpolitiske handicapgruppe, som er en sammenslutning af EP-parlamentarikere fra alle partier og lande, der gør en særlig indsats for at holde sig opdateret med relevante handicappolitiske krav. Anne følger allerede deres arbejde.

Alt i alt var det et positivt møde, og vi håber, at DSI fremover kan få et godt samarbejde med Anne E. Jensen og andre medlemmer af Europa-Parlamentet.

-- -- -- --

Søg