National handicapolitik i Uganda

Af Bengt Kokhauge, DH's landerepræsentant i Uganda

I forrige nummer af nyhedsbrevet blev den ugandiske handicaplov omtalt. I dette nummer ser vi nærmere på den ugandiske nationale handicappolik. Formålet med en national handicappolitik er at udstikke regeringens prioriteringer på handicapområdet.

Den ugandiske handicappolitik har været længe undervej. Da Uganda fik sin første minister for handicap i 1998, var formuleringen af en handicappolitik et af punkterne i hendes arbejdsbeskrivelse. Men der skete ikke rigtigt noget indtil 2003 på grund af uenighed i regeringen og parlamentet.

Denne uenighed drejede sig først og fremmest om, hvorvidt man først skulle have et nationalt handicapråd - før man formulerede en national handicappolitik - eller omvendt. Det endte med, at parlamentet i oktober 2003 vedtog at oprette et nationalt handicapråd først.

Det tog godt et år førend medlemmerne blev udpeget, og rådet blev operationelt. Herefter kunne arbejdet med formuleringen af den nationale handicappolitik for alvor gå i gang og i begyndelsen af 2006 offentliggjorde regeringen så endelig politikdokumentet.

Handicappolitikken er et redskab til vejledning og information om handicap på alle niveauer i samfundet. Handicap skal fremover indtænkes i regeringens planlægning, ressourcetildeling, implementering af aktiviteteter samt monitorering og evaluering heraf.

Indledningsvis defineres handicap som en permanent eller væsentlig funktionsnedsættelse som følge af fysiske, mentale eller følelsesmæsige begrænsninger og miljømæssige barrierer.

Herefter gives en situationsanalyse, hvor der udover de eksisterende demografiske data om handicappede også slås fast, at handicap og fattigdom er forbundne størrelser. Til trods for at handicappede har opnået positiv særbehandling i grundloven og er repræsenteret på alle politiske niveauer, er der stadig store barrierer for handicappede indenfor undervisning, sundhed, beskæftigelse, tilgængelighed, rehabilitering etc.

Regeringen har prioriteret følgende indsatsområder i handicappolitikken: Tilgængelighed, kapacitetsopbygning, information om handicap, forebyggelse og behandling af handicap, social sikring, forskning i handicap og kommunikation herunder tegnsprog, taktilt tegnsprog og udbredelse af punktskrift.

Siden handicap involverer alle sektorer, er alle sektorer ansvarlige for at gennemføre handicappolitikken, f.eks. inden for landbrug, undervisning, transport og sundhed. Der er altså sektoransvarlighed ligesom i Danmark.

Desværre er den ugandiske handicappolitik ikke ledsaget af en egentlig handleplan

med konkrete mål. Den landsdækkendeparaplyorganisation NUDIPU, der er DSI's samarbejdspartner, forhandler i øjeblikket med ministeren for handicap om udviklingen af en konkret handleplan.

Er der så kommet resultater ud af handicappolitikken indenfor det seneste år? Hertil kan vi sige ja. Det ugandiske statistiske bureau har med henvisning til den nationale handicappolitik indsamlet statistiske data om handicappedes levevilkår i den seneste husstandsundersøgelse for 2005/2006. I undersøgelsen opgøres handicappede til 7 procent af befolkningen mod 4 procent i folketællingen i 2002. Envidere er der indsamlet data om de enkelte typer handicap, adgang til rehabilitering, arbejde og skolegang.

Den nationale handicappolitik giver NUDIPU og den ugandiske handicapbevægelse et godt instrument, der kan bruges til at få inkluderet handicappede indenfor alle sektorer. De første resultater er begyndt at vise sig, men der er lang vej endnu, før de flotte ord på papiret er ført ud i livet.

-- -- --