Kaos i udviklingsrådene
Handlinger tilknyttet webside
Hvordan klarer kommunerne de tidligere amtsopgaver på handicap-området? Det skal de regionale udviklingsråd fortælle os, men de er ikke kommet godt fra start.
Af Kirsten Plambech, konsulent i DH
De regionale udviklingsråd er vigtige. De skal følge udviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet. Samarbejder kommunerne, eller prøver de at løse alle opgaver selv, ekspertise eller ej? Der er ingen andre myndigheder eller organer, der følger med i den udvikling.
DH mener, det er nødvendigt systematisk og forpligtende at skaffe overblik over kommunalreformens konsekvenser på de nævnte områder. Men arbejdet er ikke kommet godt fra start. Udviklingsrådene er forkert anbragt, forkert sammensat, og arbejdet tages ikke alvorligt i kommunerne.
Rådenes placering i statsforvaltningerne er forkert. Statsforvaltningerne er ikke funderet i hverken det sociale område eller specialundervisningen. Der er ikke et fagligt bagland til at støtte op om varetagelse af sekretariatsfunktionen. Statsforvaltningerne kender hverken landskabet på det sociale område eller omkring specialundervisningen. Det er ikke hensigtsmæssigt.
For store trods afbud
De regionale udviklingsråd består af repræsentanter fra brugerorganisationer (herunder DH), regionsrådet samt kommunerne. Vel at mærke alle kommuner i regionen. Dermed består rådene af så mange mennesker, at hvert rådsmøde minder om en konference. Der er ingen mulighed for konstruktiv dialog.
Møderne får mere karakter af forelæsninger, end egentlige arbejdsorganer med mulighed for at lære hinanden at kende og skabe gensidig tillid parterne imellem. Størrelsen skaber også tvivl om rådenes beslutningsdygtighed. Et konkret eksempel: I region Syddanmark var der til et møde i efteråret flere afbud end deltagere. I alt 22 deltagere og 25 afbud. Er dette råd overhovedet beslutningsdygtigt og i stand til at tage initiativer?
Eksemplet viser, at ikke alle parter vil dette arbejde lige meget. På en temadag den 10. oktober 2007 gav Kommunernes Landsforening klart udtryk for, at rådene ikke har høj prioritet hos dem. Det kan direkte aflæses på de mange afbud til møderne.
Rådene skal fungere
Ingen af rådene har endnu taget selvstændige initiativer i forhold til at indhente oplysninger, som kan fortælle noget om, hvad der sker i regionen og dens kommuner - i forhold til indhold og udviklingen af den specialiserede indsats for borgere med betydelige handicap.
Det er nødvendigt, at det bliver præciseret, at statsforvaltningerne har en meget vigtig opgave, som de skal varetage ordentligt. Eller bedre endnu: Flyt sekretariatsfunktionen - og gør rådene mindre.
Hvis ikke de regionale udviklingsråd kommer til at fungere, vil vi miste den grundpille, som skal fortælle os, hvad der sker indenfor de enkelte regioner, så vi både kan lære af de gode eksempler og gribe ind overfor ”de slemme drenge i klassen”. Her må velfærdsministeren snart træde i karakter.
Men lige så vigtigt bliver det, at kommunerne overholder deres forpligtelse til at udarbejde redegørelser over udviklingen - senest 1. marts - og får indhentet bemærkninger fra brugernes organisationer. Ellers har hverken de regionale udviklingsråd eller borgerne en jordisk chance for at følge udviklingen og dermed konsekvenserne af kommunalreformen.
-- -- --
Kommunalreformen knirker:
