Kabalen gik op: Vi er parate i rådene

Af Dorthe Stief Christensen, organisations-konsulent
& Line Mørkegaard, ligestillingskonsulent

Hvert år mødes DH's ledelse (formand, næstformand og direktør) med afdelingsformændene. Det sker ved fem regionale møder. På møderne i januar gjorde vi bl.a. status på en stor og vigtig opgave i DH: Udpegninger til de kommunale råd - handicapråd, beskæftigelsesråd og klageråd.

Opgaven med at finde kandidater - og udvælge blandt de interesserede - optog afdelingernes formænd, forretningsudvalg og bestyrelser i efteråret. Mange afdelingsformænd havde set frem til udpegningsprocessen med stor bekymring. Udfordringer var der nok af: Hvordan skaffer vi gode folk til de mange poster? Hvordan sikrer vi samtidig bredden af handicap? Hvordan sikrer vi en ligelig kønssammensætning? Mange brikker skulle samles, før puslespillet kunne gå op.

Men tilbagemeldingerne fra formænd og -kvinder i de fem regioner lyder, at kabalen langt de fleste steder er gået op. Rekrutteringen har været svær, men er lykkedes.

I sekretariatet har vi ikke tal på, hvor mange nye repræsentanter contra genvalgte, der er kommet i f.eks. handicaprådet, men mange steder har de forsøgt at balancere imellem antallet af genvalgte og helt nye i rådet. Det skaber kontinuitet at have repræsentanter med fra det gamle råd. Samtidig er det godt med nye ansigter og andre handicapgrupper, så flest muligt kan blive hørt gennem rådsarbejdet.

En undersøgelse fra Danske Kommuner viser, at hele 44 procent af byrådspolitikerne i den kommende valgperiode er nye. Det har naturligvis afspejlet kommunens repræsentation i handicaprådet. Nogle steder er der slet ingen gengangere blandt kommunens folk. Her har DH's repræsentanter virkelig en opgave med at bibringe viden om handicap til de nye politikere, der skal træffe vigtige beslutninger på handicapområdet i byrådssalen.

Flere steder mangler man fortsat at finde folk til pladserne som personlige stedfortrædere i handicapråd og beskæftigelsesråd. Her må stedfortræderen supplere flere repræsentanter, hvilket også er muligt, hvis man ikke har nok folk til posterne.

Ligestillingslovens krav om lige mange mænd og kvinder blandt de indstillede kandidater har været en udfordring for størstedelen af DH's lokalafdelinger. Køn er det sidste parameter, der bliver prioriteret, når de lokale råd skal sammensættes.

Nogle kommuner har sendt indstillingerne retur til afdelingerne - med krav om, at der blev indstillet lige mange mænd og kvinder. Andre kommuner har accepteret meget skæve kønsfordelinger. Selv om nogle kommuner således ikke har håndhævet ligestillingsloven, må vi forudse, at der i stigende grad vil blive stillet krav til DH's indstillinger. Krav som i øvrigt ligger helt i forlængelse af DH's egen ligestillingspolitik.

Ligestillingsloven understreger behovet for at styrke rekrutteringen og det lokale arbejde, så vi reelt har mulighed for at sammensætte det stærkeste hold - og sikre en bred repræsentation, hvor der er taget hensyn til handicapgrupper, køn, alder og erfaring. Sådan som vi ønsker og er forpligtede til.

At sætte det stærkeste hold kræver, at vi har nogle at vælge imellem. Derfor arbejder DH allerede nu - hvor de sidste konstitueringer er ved at falde på plads - på at blive endnu bedre til at rekruttere mænd og kvinder og støtte de stærke kræfter lokalt.

Trist er det at høre om tidligere DH-repræsentanter i handicaprådene, som meldte fra for den kommende periode. Enten fordi rådsarbejdet ikke havde fungeret, eller fordi møder eller mødematerialer ikke havde været tilgængelige. Det drejer sig især om sagsmaterialer, som ikke har været tilgængelige for synshandicappede.

I Ringkøbing-Skjern tog kommunen initiativ til at nedsætte et udvalg til at evaluere handicaprådets arbejde allerede for et år siden. Kun få andre steder har man foretaget en sådan formaliseret evaluering af rådsarbejdet.

DH-afdelingerne har heldigvis været gode til at give kommunerne tilbagemeldinger, der hvor prioriteringen af handicaprådet har manglet. Det er nogle steder lykkedes at få kommunen til at ændre holdning - f.eks. droppe planer om at mindske handicaprådets størrelse eller bringe organisationer uden for DH ind i rådet, hvor det ikke var relevant.

Nogle medlemsorganisationer har afholdt kurser for deres egne repræsentanter i DH og de kommunale råd. Det er en stor styrke for både medlemsorganisation og den enkelte repræsentant, som på den måde oplever sig klædt på til de politiske opgaver lokalt. Vi håber, at flere organisationer følger denne idé fremover. Det kunne lette rekrutteringen til de 97 afdelinger, som har stor brug for aktive repræsentanter fra medlemsorganisationerne - også mellem valgperioderne.

En ny undersøgelse fra Indenrigs- og Socialministeriet viser, at det er svært for mennesker med handicap at få adgang til det almindelige foreningsliv. Undersøgelsen ”Handicap og foreningsliv 2009” påpeger, at mennesker med handicap deltager langt sjældnere i foreningslivet, end danskerne i gennemsnit gør. Derfor vil indenrigs- og socialminister Karen Ellemann udforme et nationalt charter, der forpligter underskriverne til at arbejde for, at flere mennesker med handicap bliver en del af foreningslivet. Charteret skal skrives i samarbejde med repræsentanter fra foreningslivet og det offentlige. Desuden sætter Karen Ellemann gang i et projekt, hvor kommunale medarbejdere hjælper mennesker med handicap med at blive medlemmer af en forening. Læs mere på www.kortlink.dk/7e53