Formandens kommentar: Optimal behandling for alle

Flere politikere fra regeringen, socialdemokraterne og DF har på det seneste talt om, at soldaterne, der har kæmpet for Danmark, og er kommet til skade derved, skal stilles bedre end andre danskere, når de vender hjem. Det mener f.eks. Ib Poulsen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti:

”Soldaterne skal ikke henvises til den kommunale kø. Vi har en særlig forpligtelse til at sørge for, at de får den optimale behandling - ingen tvivl om det.”

Her er en mand, der godt ved, hvordan mange mennesker med handicap behandles i de 98 kommuner. De får sjældent en optimal behandling i den kommunale kø. Der er mangel på egnede boliger. Der er lange ventelister til genoptræning og hjælpemidler. Det kan vi ikke blive uenige om. Men skal den erkendelse resultere i særlige sociale rettigheder til hjemvendte veteraner? Skal de først i køen?

Som begrundelse for den positive forskelsbehandling siger Ib Poulsen - og flere med ham - at Folketinget har et særligt ansvar over for soldaterne, da det er Folketinget, der har sendt dem i krig: ”Vi sidder jo ikke og stemmer om, hvorvidt arbejdsmanden skal ud på et farligt tag på en byggeplads”, siger Ib Poulsen til Kristeligt Dagblad i februar.

Der tegner sig et klart billede: Først i køen kommer de, der går i krig for Folketingets flertal. Derefter - men i respektfuld afstand - kommer hverdagens helte hos politiet og på arbejdspladserne. Og som bagtrop kommer så de af os, hvis handicap enten er medfødt eller pådraget under ikke-glorværdige omstændigheder, som f.eks. trafikskadede, badeulykker, fejloperationer og den slags.

Må vi overhovedet være i den kommunale kø?

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i handicaporganisationerne har den største respekt for de soldater, der er udsendt af Folketinget til krigen i Afghanistan. Og forsvaret har naturligvis et særligt ansvar for sine ansatte. Alle virksomheder skal sørge for, at arbejdsmiljøet, sikkerheden, forsikringer m.v. er i orden for deres ansatte. Og når det gælder forsvaret, er der nogle særlige vilkår, man skal iagttage, når soldaterne vender tilbage efter aktiv tjeneste. Der er ingen tvivl om, at det er udfordrende og belastende at være soldat (og pårørende) i krig.

Det naturlige ansvar en virksomhed har i forhold til sine medarbejdere bør imidlertid ikke betyde, at der skabes yderligere afstand mellem de dele af befolkningen, der har behov for hjælp fra samfundet til genoptræning, hjælpemidler, boliger, revalidering osv. Man skal ikke operere med A-, B- eller C-hold inden for social- og sundhedsvæsenet - eller noget andet sted.

Vi kan sagtens forstå, at politikerne er frustreret over ikke at kunne tilbyde soldaterne en langt hurtigere og mere effektiv adgang til den nødvendige støtte fra samfundet. Den udfordring kan kun løses på én måde: De kommunale køer skal afskaffes, de skal ikke springes over. Mængden og kvaliteten af genoptræning, hjælpemidler, boliger m.v. skal øges kraftigt, så der er adgang til optimal behandling for alle! Alt andet vil være helt og aldeles urimeligt.

Lighed til nødvendig støtte fra samfundet er en grundlæggende kerneværdi i den danske velfærdsmodel, og har været det i knap 100 år. Den lighed skal vi værne om.

Stig Langvad