Rwanda - nyt samarbejdsland

Af Bengt Kokhauge & Peter Rothe Schultz, ulandskonsulenter i DH

Hvorfor lige Rwanda? Rwanda er blevet valgt af flere grunde. Landet står over for store udfordringer i forhold til personer med handicap som et resultat af folkemordet i 1994. Regeringen er positivt indstillet i forhold til handicapspørgsmålet og har søsat en række initiativer, men mangler den nødvendige viden.

Landet grænser op til Uganda, hvor flere af de danske handicaporganisationer har projekter og lang projekterfaring. Uganda og Rwanda er på en række områder meget ens og har historisk en tæt relation, hvilket gør, at erfaringerne fra arbejdet i Uganda kan bruges i Rwanda. Landet er på størrelse med Sjælland og derfor meget overskueligt.

Desuden har Dansk Blindesamfund (DBS) siden 1996 støttet opbygningen af en slagkraftig blindeorganisation (Rwanda Union of the Blind) og har projekterfaring fra landet.

Under folkemordet i 1994, hvor mere end 1 million Tutsier og moderate Hutuer blev dræbt, gik det også hårdt ud over handicapbevægelsen i Rwanda. Eksempelvis overlevede kun ét af 13 bestyrelsesmedlemmer i handicaporganisationen AGHR (Rwandan General Association for People with Disabilities). Institutioner og centre for personer med handicap blev i stor udstrækning lagt øde.

Efter 1994 var regeringens prioritet primært genopbygning af infrastrukturen i landet, herunder at få igangsat en forsoningsproces mellem de to befolkningsgrupper - Tutsier og Hutuer. Det har dog ændret sig; i de seneste år er regeringen begyndt at prioritere personer med handicap i lovgivningen og politikken.

Forfatningen fra 2001 giver blandt andet handicappede ret til at vælge et medlem til parlamentet. Derudover har regeringen vedtaget et dekret, der forbyder diskrimination af personer med handicap. I 2007 trådte en ny decentral struktur i kraft, hvor personer med handicap blev repræsenteret på lokalt niveau. Ved lokalvalgene i december 2007 blev der således valgt 450 personer med handicap til de nye lokalråd. Handicaprepræsentanter blev valgt inden for de fem af Rwandas anerkendte grupper (fysisk handicappede, blinde, døve, forældre og andre).

Der sker rigtig mange ting inden for handicapområdet i Rwanda i disse år. Men samtidig er der behov for støtte til handicapbevægelsen for at sikre en forsat positiv udvikling i landet.

DH gennemførte i februar 2008 et besøg til Rwanda med det formål at samle fakta om landet, og hvilke udfordringer og ressourcer de lokale organisationer besidder. Det danske hold bestod af John Heilbrunn og Line R. Lund fra Dansk Blindesamfund, Dorthe Pedersen fra Landsforeningen LEV samt Peter R. Schultz og Bengt Kokhauge fra DH.

Landestrategimissionens formål var at komme med anbefalinger til DH's støtte til handicapbevægelsen i Rwanda. Missionen blev gennemført i samarbejde med en lokal konsulent og en repræsentant fra paraplyorganisationen National Federation of People Living with Disabilities (FENAPH).

Holdet havde møder med handicaporganisationer, donorer, regeringskontorer, FN-organisationer og Verdensbanken. Som afslutning på missionen afholdtes d. 27.-28. februar en workshop med handicaporganisationerne og relevante partnere, hvor deltagerne drøftede status, styrker og svagheder for handicapbevægelsen i Rwanda.

Ud fra disse drøftelser har holdet siden udarbejdet anbefalinger til en strategi for DH's støtte til handicapbevægelsen i Rwanda, hvor de vigtigste punkter er styrkelse af paraplyorganisationen og enkeltorganisationerne i forhold til lobby og fortalervirksomhed. Desuden en styrkelse af nye decentrale lokale strukturer, af handicapspecifik informationsvirksomhed og en koordinering af aktiviteter inden for HIV/AIDS. Endelig peges på kapacitetsopbygning og involvering af handicappede børn, forældre, unge og kvinder.