Forringet service i nye kommuner

Af Jim Høyer, informationschef i DH

Det står skidt til i kommunerne. Det var et gennemgående tema i flere indlæg under Danske Handicaporganisationers repræsentantskabsmøde 25. og 26. april.

Scleroseforeningen fortalte om de opsamlede erfaringer fra deres otte socialrådgivere. De viser nogle tendenser, der gælder for hele landet:

Scleroseforeningens næstformand, Ulla Wæber, fortalte på mødet, at foreningen tidligere løste 2/3 af medlemshenvendelserne ved telefonrådgivning alene, mens foreningen måtte træde mere aktivt til i forhold til kommunerne i den sidste tredjedel. I dag er denne fordeling 40 pct. telefonrådgivning og 60 pct. sager, der er gået så meget i hårdknude i kommunerne, at foreningen må støtte medlemmet til at tage kampen op.

- De berørte medlemmers levevilkår, familieliv og livskvalitet lider i den grad under det. Det handler ikke om et par timer eller kroner fra eller til! Nej, der er tale om sager, hvor det i flere tilfælde ikke er for kraftigt at tale om offentligt omsorgssvigt af mennesker, som reelt er hjælpeløse uden den rette handicapkompenserende indsats, sagde Ulla Wæber.

I en Gallupundersøgelse for Berlingske Tidende giver kun én ud af 20 danskere udtryk for, at reformen har forbedret den generelle kommunale service, mens 34 procent af befolkningen oplevede ringere eller meget ringere service fra deres kommune.

Interessant er, at sådan opleves det faktisk også af de kommunale ledere. Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen i Århus har spurgt 250 ledere i de nye storkommuner, hvordan status er efter kommunalreformen. Halvdelen af de kommunale chefer siger, at deres afdelinger er blevet dårligere til at hjælpe borgerne, siden kommunerne blev lagt sammen. Kun hver syvende mener, at de nye kommuner yder bedre service, fremgår det af Berlingske Tidendes omtale af undersøgelsen 8. maj.

Ringere service, dårligere faglighed og færre ressourcer er ifølge størstedelen af de kommunale chefer den direkte konsekvens af de mange kommunesammenlægninger. Godt fire ud af ti ledere betegner i dag den faglige kvalitet i sagsbehandlingen som dårligere end inden reformen, mens tre ud af ti oplever en forbedring.

Dårligere faglighed og manglende ressourcer er en farlig cocktail. Over hele landet prøver politikere og embedsmænd at spare på ydelserne til handicappede, og ofte sker det ved at ignorere lovbundne minimumsstandarder og rettigheder.

I Viborg Kommune fik man således den ide, at man kunne spare en mio. kr. på omkring 30 svært fysisk handicappedes personlige hjælpeordning. Alle tidligere vurderinger af brugernes behov for hjælp blev forkastet, og man ”revurderede” behovet for hjælp ud fra hjemmeplejens normer!

Der foreligger ikke en konkret vurdering af den enkelte brugers behov for hjælp til ledsagelse uden for hjemmets fire vægge, mener formanden for DH-Viborg, Thorben Koed Thomsen:

- Jeg har kendskab til nogle grusomme afgørelser, der blandt andet betyder, at to enlige borgere skal dele en hjælper om natten, fordi de bor i nærheden af hinanden! Ingen af dem har noget sprog og er svært præget af deres spasticitet. En anden sag handler om et ægtepar, der har fået hjælpen ændret fra mere end 5.000 timer til godt 2.000 timer årligt. Konen har behov for hjælp døgnet rundt, men det kan manden passende tage sig af, mener kommunen. Familien er ved at gå helt fra hinanden.

DH-afdelingen indklagede forløbet for det kommunale tilsyn under Statsforvaltningen i Midtjylland, men de ville ikke røre ved sagen. Den enkelte borger kunne klage til Det Sociale Nævn, mente Statsforvaltningen. Indtil de har behandlet enkeltsagerne, må borgerne altså leve med de kommunale afgørelser. Det ville afdelingen ikke finde sig i, så den klagede til Velfærdsministeriet, men de nægtede at vurdere klagen med henvisning til, at ministeriet ikke er klageinstans over for statsforvaltningernes afgørelser. I stedet henviste ministeriet til Folketingets Ombudsmand.

- Og den mulighed vil vi nu afprøve, for vi finder, at sagen er meget principiel i forhold til brugernes retssikkerhed, siger Thorben Koed Thomsen.

I Skive vil kommunen også spare penge. Det skal ske ved at indføre fuld brugerbetaling for maden for ca. 50 beboere i botilbud - udviklingshæmmede, sindslidende, senhjerneskadede og personer med autisme - som ikke selv kan være med til at tilberede maden. Dertil kommer øget brugerbetaling for f.eks. rengøring af fællesarealer og aktiviteter. Og desuden generelle nedskæringer af serviceniveauet i kommunens botilbud, hvilket angiveligt vil betyde mindre tid til ledsagelse og individuel støtte til beboerne.

- Det kan ikke passe, siger Ole Johnsen, formand for DH-Skive. Det er grove besparelser over for de svageste i vores samfund. De mennesker, nedskæringerne vedrører, er dybt afhængige af forskellige former for hjælp og bistand i hverdagen.

Generelt synes de udmeldte nedskæringer at være i strid med de handicappolitiske principper, der ligger til grund for den danske sociallovgivning om individuel hjælp og støtte uanset, hvor borgere bor. Og de lever heller ikke op til FN's Handicapkonvention.

- Institutionsbegrebet for voksne blev afskaffet i 1998 med serviceloven. Den enkelte borger har krav på individuelt udmålt hjælp til personlig og praktisk hjælp, ledsagelse m.v. uanset hvor den enkelte bor og opholder sig. Generelle økonomiske nedskæringer kan ikke tilsidesætte denne ret, siger Kirsten Plambech, socialpolitisk konsulent i DH.

- Hvis der bliver mindre tid til ledsagelse og individuel støtte til beboerne, så er det set med vore øjne en ulovlig handling. Den enkelte borger har f.eks. ret til 15 timers ledsagelse om måneden. Den ret kan kommunale politikere ikke skære væk, siger Kirsten Plambech.

Tilsvarende mener DH ikke, at borgeren kan pålægges brugerbetaling af rengøring i botilbuddet. Såfremt den enkelte beboer ikke selv kan varetage denne opgave, må borgeren være berettiget til at få bevilget praktisk hjælp efter servicelovens § 83. Varig hjælp efter denne bestemmelse kan der ikke opkræves betaling for.

Ulla Wæber sagde på DH's repræsentantskabsmøde, at Scleroseforeningen ser sig nødsaget til at konfrontere de medansvarlige kommunale aktører med den viden, foreningen har opnået gennem sine socialrådgivere. Foreningen vil via medierne fremlægge nogle af de alvorlige konkrete sager, for blandt andet at vise, at lovgivningen ikke overholdes.

- Vi er dog samtidig klar over, at vi kun ved fælles indsats via DH, kan gøre os håb om at ændre grundlæggende på forholdene for de handicappede i kommunerne. DH må tage fat om roden på det grundlæggende problem, at kommunerne som helhed ikke er i stand til at organisere indsatsen for handicappede på en lovlig måde, sagde Ulla Wæber.

- Lad os sammen i DH beslutte at pege på virkeligheden i kommunerne og påvise konsekvenserne for de handicappedes dagligliv og lad os koordinere denne indsats over for befolkningen, meningsdannere, myndigheder og politikere og sige det så højt og tydeligt, at ingen mere kan være i tvivl.

Det var de 100 deltagere på mødet enige i.