Share |
Forside | Dokumenter | DH-Nyhedsbrev | DH-Nyhedsbrev 2/09 (juni) | Jubilæumskonference og velbesøgt reception

Jubilæumskonference og velbesøgt reception

Handlinger tilknyttet webside
« Forrige side | | Næste side »   Side 15/26
DH's jubilæumskonference
DH's jubilæumskonference den 22. april 2009.

JUBILÆUM: Den 22. april var en god dag. Først en jubilæumskonference om DH før og nu. Gode indlæg, god stemning. Derefter en reception med hele familien DH og samarbejdspartnere. Og en meget flot gave.

Af Jim Høyer, informationschef

Konferencen blev afholdt i tilbygningen til Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant. Men da man jo ikke må larme på et bibliotek - og slet ikke holde taler - måtte den efterfølgende reception foregå i et stort telt på pladsen foran.

Konferencen havde tre talere, der så på DH ude fra. Finansminister Claus Hjort Frederiksen talte som afgående beskæftigelsesminister, og havde regeringens nye handicapstrategi med sig som gave. Han takkede meget personligt DH's formand Stig Langvad for syv års samarbejde. Stig replicerede, at han da ikke håbede, at de syv fede år nu blev afløst af syv magre…

Frans Mikael Jansen, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke, roste DH og medlemsorganisationerne for mod og visioner til at engagere sig i ulandsarbejdet. Mens Mette Frobenius, stående komiker, roste Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) for deres direkte aktionsformer omkring den kollektive trafik. Den måde at gøre sig synlig på, mente hun var vejen frem for DH.

Rømers bagdel

Som den første af tre talere, der skulle se på DH inde fra, kunne Isak Kornerup Houe, formand for SUMH, lappe rosen fra Mette Frobenius i sig. Han var helt enig i hendes betragtninger om behovet for nye og anderledes møde- og aktionsformer. Gerne mere sexede, mente han.

Lotte Rømer på jubilæumskonferencen
Lotte Rømer roser Stig Langvad for at kunne sidde ned og signalere høj status.

Det fik så næste taler, Lotte Rømer, afdelingsleder hos Widex og medlem af Høreforeningen, til laaaangsomt at bestige scenen, med bagen til publikum… Hun fik salens fulde opmærksomhed. Hendes indlæg handlede dog ikke om sex, men om at huske på de usynligt handicappede - også blandt handicaporganisationerne, hvor det ofte kniber med teleslynge og tolkning. Hun talte også om at komme ud af offerrollen, og roste Stig Langvad for altid at udstråle højstatus, selvom han sad ned.

Lex Grandia, præsident for Verdens DøvBlindeforbund og medlem af Foreningen af Danske DøvBlinde, sluttede konferencen af med understrege DH-organisationerne forskelligheder og sammenhold.

DH's jubilæumsreception
DH's jubilæumsreception 22. april 2009.

En million kroner til domicilet

På den efterfølgende reception talte indenrigs- og socialminister Karen Ellemann. Hun glædede sig til samarbejdet, og meddelte, at regeringen havde valgt at fremsætte beslutningsforslaget om ratifikation af handicapkonventionen på DH's fødselsdag - den 23. april.

Bevica-fondens store check
Bevica-fondens store check

Og så kom der en mand forbi med en meget stor check. SAHVA-fonden hedder i dag BEVICA-fonden (bevægelse, viden og care) - og deres direktør Torben Svanberg overrakte en hel million kroner til DH. Pengene skal være med til at finansiere den totalenterprise-konkurrence, der er den næste fase i arbejdet med handicaporganisationerne kommende hus i Høje Taastrup. Uden konkurrence ingen arkitekttegninger, og uden disse vil de store fonde ikke bevilge de mange millioner, der skal til. Så det var en rigtig anvendelig gave!

Men egentlig havde DH frabedt sig gaver - og opfordret gæsterne til at betænke et jobskabelsesprojekt, i Sydfrika: Disability Workshop Development Enterprise. Fra projektet deltog Undere Deglon, der som første taler under receptionen satte det danske handicaparbejde i relief med oplysninger om de vilkår, hendes organisation prøver at forbedre. Læs mere om Underes projekt på side 15.

Undere Deglon fra Disability Workshop Development Enterprise
Undere Deglon fra Disability Workshop Development Enterprise
Søg