Nu lukker klagerådene

Handlinger tilknyttet webside
« Forrige side | | Næste side »   Side 6/25

SOCIALPOLITIK: Hidtil har klager over hjemmehjælp skulle behandles i de kommunale klageråd, der så kunne sende sagen til videre behandling i det sociale nævn. Klagerådet havde ikke kompetence til at træffe afgørelser i klagesagerne, men kunne alene komme med udtalelser til kommunalbestyrelsen. DH var repræsenteret i klagerådet sammen med ældrerådet, der havde formandsposten.

Ifølge regeringens lovforslag om afbureaukratisering på området for ældre, handicappede m.fl. (L 177), afskaffes klagerådene med virkning fra 1. juli 2010.

Formålet er at gøre klagesystemet så enkelt som muligt for borgerne. Fremover skal der kun være ét klagesystem på det sociale område. Det betyder, at klager over hjemmehjælp fremover skal sendes direkte til de sociale nævn efter kommunalbestyrelsens behandling.

DH er helt enig i, at der grundlæggende kun skal være et klagesystem på det sociale område - og har støttet forslaget om at nedlægge klagerådene.

Men det fremgår ikke af lovændringen, hvordan regeringen vil sikre, at klagerådenes øvrige opgaver - ud over at behandle klagesager - skal varetages i fremtiden. Klagerådene følger udviklingen på området og skal medvirke til, at opgaverne løses i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens målsætninger. En vigtig opgave, som det er relevant både for ældreråd og handicapråd at beskæftige sig med i deres arbejde.

DH har derfor foreslået, at nedlæggelsen ledsages af en forpligtelse til at inddrage brugerorganisationer på området i arbejdet med at følge udviklingen på området.

Søg