Udgiftsstigninger og nedskæringer på handicapområdet

Af Kirsten Plambech, konsulent i DH

Det svirrer med tal i luften om store udgiftsstigninger på handicapområdet. ”Hvis udgifterne på handicapområdet ikke skæres ned, må der skæres ned på landets folkeskoler, daginstitutioner og på indsatsen til de ældre”, hedder det. Konsekvensen er, at der sættes en kile ind mellem prioriterede grupper inden for velfærdspolitikken. Det er ikke rimeligt. Samtidig kommer det til at lyde som om, mennesker med handicap er skyld i kommunernes og landets økonomiske problemer. Det er slet ikke rimeligt.

Det var desværre ikke en aprilsnar, da formanden for landets socialchefer, Ole Pass, den 1. april 2010 i JyllandsPosten fortalte om behovet for nedskæringer på det specialiserede sociale område. Avisen illustrerede med en kurve, der viste udgiftsstigninger på 72 procent.

Den sag endte med et møde mellem Ole Pass og DH's formand Stig Langvad. De udsendte en fælles udtalelse den 20. april. Heri nævnes brugernes ”berettigede krav”, og det understreges, at der skal værnes om den brede støtte til mennesker med handicap og deres pårørende - i overensstemmelse med dansk lovgivning og principperne i den danske handicappolitik.

Derudover anbefalede de to herrer socialminister Benedikte Kiær at igangsætte et analysearbejde om indsatsen og økonomien på handicapområdet. I et brev til socialministeren gør DH opmærksom på, at de igangværende analyser primært har et økonomisk perspektiv frem for et udviklingsperspektiv. I skrivende stund er der desværre endnu ikke kommet svar fra socialministeren.

Men det er værd at vente på, for vi trænger til opklaring. Det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned i de mange tal, der flyver rundt i luften, herunder hvad årsagerne er til udgiftsstigningerne.

Ifølge Ugebrevet MandagMorgen den 25. maj 2010 har borgmestrene selv ansvar for galoperende milliardudgifter. Socialpædagogerne har lavet en ny undersøgelse blandt 522 ledere fra døgninstitutioner, sociale tilbud og krisecentre. Den viser, at kommunerne forsøger at stikke snablen i hinandens pengekasser, når de sælger pladser på bo- og behandlingstilbud på tværs af kommunegrænserne.

Institutionslederne vurderer, at de to væsentligste årsager til udgiftsstigningerne er brugere med større behov og administrative udgifter.

Tilsyneladende indregner de en række ekstra administrative omkostninger i prisen. Køberkommunen betaler således ikke kun for de administrative udgifter, som vedrører behandlingsindsatsen. Sælgerkommunen indregner også administrative udgifter, som ikke umiddelbart er forbundet institutionens daglige drift - så som indkøbsordninger og personaleadministration.

DH's afdelinger bliver i disse dage mødt af voldsomme sparekataloger og spareforslag på handicapområdet ude i kommunerne. Udarbejdet af forvaltningens embedsmænd som oplæg til politisk beslutning.

Det er trist læsning.

Forhåbentlig betyder forliget om ”genopretningsplanen”, at kommunerne ikke skal spare så meget. Men mange kommuner gør, hvad deres organisation har anbefalet - og styrer mod voldsomme nedskæringer, der bomber handicapområdet lysår tilbage. Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig ikke fortalt kommunerne, at pengene skal gå til de svageste borgere. De kan bruges til alt lige fra botilbud til asfalt.

I flere af de oplæg, DH har haft til gennemlæsning, er det svært at se, at det er mennesker man taler om. Det lyder snarere, som om, det er ”ting”, man kan flytte rundt på efter for godt befindende. Mennesker med handicap ønsker ikke mere hjælp end højst nødvendigt. Det er ikke et mål i sig selv at få meget hjælp - men det er livsvigtigt. Faglighed koster. Men ufaglighed koster mere.

Er du selv ramt af kommunale nedskæringer, der berører din dagligdag? Vil du stå frem i medierne og forklare om dit liv, og hvad besparelserne betyder? Så kontakt undertegnede på kp@handicap.dk.

Ole Pass' og Stig Langvads fælles udtalelse fra april kan findes på www.handicap.dk (søg efter Pass).