Notits: Pjece om tilgængelighed til valg
Handlinger tilknyttet webside
TILGÆNGELIGHED: Adgang til demokrati er vigtigt. Det gælder også for mennesker med handicap. Derfor har Center for Ligebehandling af Handicappede udarbejdet en pjece om tilgængelighed til valg.
Pjecen beskriver reglerne om adgang til valg - fra muligheden for at afgive brevstemme i hjemmet til adgang til stemmelokalerne - og giver råd om kommunikation med mennesker med funktionsnedsættelse.
Pjecen er skrevet til kommunen - til medarbejdere i valgsekretariatet, på borgerservice samt til valgstyrere og valgtilforordnede på valgstederne i kommunerne, så de kan være med til at sikre, at alle borgere får adgang til at deltage i demokratiet og oplever reel ligebehandling.
Pjecen kan fås gratis hos Center for Ligebehandling af Handicappede og kan bestilles og læses på www.clh.dk/tilgaengelighedtilvalg
