Merudgifter atter afsporet

Af Stig Langvad, formand for DH

Håbet er lysegrønt, men DH håbede forgæves. Lovforslaget skulle bringe den kommunale praksis tilbage til før sommeren 2007, hvor Ankestyrelsen traf en fatal afgørelse. Ifølge denne afgørelse var man ikke omfattet af målgruppen for hjælp til merudgifter ved den daglige livsførelse, hvis man i overvejende grad selv kunne varetage den personlige pleje, deltage i indkøb og i et vist omfang deltage i opgaver siddende.

Personer, der af læger og fagligt personale f.eks. havde fået tildelt støtte til køb af bil, retten til fleksjob og fået bevilget en kørestol - de var ikke længere handicappede nok til at modtage kompensation for deres handicapbetingede merudgifter.

I 2008 trådte politikerne så endelig i karakter og ændrede lovgivningen. Uden at Ankestyrelsen dog fandt det betimeligt at trække den fatale afgørelse tilbage. De ventede på en ny principiel sag. Med det resultat, at kommunerne hele året fortsat har henvist til den gamle afgørelse fra Ankestyrelsen - stik imod intentionerne med det nye lovforslag.

Desværre er de nye regler ganske uigennemskuelige. Det er ikke muligt for almindelige borgere at gennemskue, hvordan kommunerne - og Ankestyrelsen - kommer frem til sine afgørelser.

Nu er Ankestyrelsens afgørelse fra 2007 omsider trukket tilbage. Det er godt. Men samtidig har Ankestyrelsen truffet en ny principiel afgørelse. Og den medfører desværre ikke forbedringer på området. Også denne afgørelse vil betyde, at mennesker med handicapbetingede merudgifter får afslag på støtte.

Hvad er det, der sker? Har nogen direkte bedt Ankestyrelsen om at fremstille redskaber, så kommunerne kan skrue ned for udgifterne på handicapområdet? Det burde ikke være muligt, men det ser altså sådan ud.

Afgørelsen er truffet på et ufuldstændigt grundlag. Ankestyrelsen skriver selv, at sagen manglede aktuelle informationer og beskrivelse af den pågældendes funktionsniveau, og at sagen var ønsket behandlet på baggrund af et ældre samtaleskema. Man må undre sig over, hvorfor Ankestyrelsen vælger at gøre en ufuldstændig belyst sag til en ny principiel afgørelse, som kommunerne skal rette sig efter.

For det andet lægger Ankestyrelsen vægt på, at ægtefællen var i stand til at hjælpe med de daglige opgaver. En aparte vægtning, der fuldstændig bryder med kompensationsprincippet. Formålet med merudgiftsydelsen er at medvirke til, at den enkelte kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Merudgiften skal være en følge af den nedsatte funktionsevne. Der er ikke lovhjemmel til at afslå merudgifter med henvisning til, at ægtefællen kan påtage sig opgaverne! Men det kan desværre blive konsekvensen af denne nye uheldige afgørelse, som Ankestyrelsen har sendt i omløb. Det er rigtig skidt.

En anden afgørelse fra Ankestyrelsen har ligeledes skabt alvorlige problemer. Der nægtes i sagen hjælp til merudgifter, der især skyldes medicinudgifter, med den begrundelse, at det ikke vil være livstruende eller medføre umiddelbar risiko at ophøre med den medicinske behandling… Det er en grotesk afgørelse.

Merudgiftsbestemmelsen har ikke til formål at forhindre mennesker i at dø, men skal netop give dem mulighed for at leve. Merudgiftsydelsen skal sikre dækning af merudgifter som en forudsætning for at få hverdagen til at fungere. Ifølge ministeriets vejledning fremgår det tydeligt, at vurderingen af, om personen opfylder betingelserne, skal foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling. Også denne afgørelse betyder afslag på merudgifter for mange mennesker.

Nu må det være på tide, at politikerne griber ind. Reglerne om merudgifter fungerer ikke efter hensigten. Mange mennesker søger forgæves efter den nødvendige kompensation. Mulighed for dækning af merudgifter er vitalt for mange mennesker med handicap. Med førtidspensionsreformen blev det besluttet, at al kompensation skal ydes efter denne bestemmelse.

Politikerne har henvist spørgsmål om merudgifter til den samlede evaluering af førtidspensionsreformen. Det er for det første for sent. Og for det andet meningsløst. Der er godt nok indbygget en diskrimination mod mennesker, der modtager førtidspension efter de gamle regler - de kan ikke få hjælp til merudgifter, med mindre de er omfattet af en hjælperordning (BPA) - men ellers har kompensationsbestemmelserne intet med pensionslovgivningen at gøre.

Politikerne må nu sikre, at bestemmelsen kan anvendes let og ubureaukratisk - i tråd med lovens ånd.