Share |
Forside | Dokumenter | DH-Nyhedsbrev | DH-Nyhedsbrev 3/09 (september) | Konference om konventionen udskudt

Konference om konventionen udskudt

Handlinger tilknyttet webside
« Forrige side | | Næste side »   Side 21/27

RETTIGHEDER: Tidligere på året arrangerede DH en velbesøgt jubilæumskonference om indholdet i FN's handicapkonvention for DH's egne organisationer. I efteråret 2009 skulle der så følges op på ratificeringen af konventionen med en konference for socialrådgivere, specialister og professionelle - ansat i landets kommuner og i andre organisationer. Fokus skulle være på konventionens effekt i forhold til individuelle rettigheder og på kommunens rolle og forpligtigelser i forhold til at opfylde konventionens krav.

Desværre har det vist sig svært at få aftaler på plads med oplægsholdere, som ville deltage i konferencen, og som kunne opfylde de ønsker, DH havde til indholdet. Det skyldes især, at konventionen endnu er ganske ny, hvorfor der hverken herhjemme eller i udlandet er megen erfaring med konventionsarbejdet.

DH har derfor valgt at udskyde konferencen til 2010, hvor der vil være flere erfaringer at trække på og mulighed for at give konferencen et bedre funderet indhold.

Søg