Demokrati for alle?
Handlinger tilknyttet webside
RETTIGHEDER: Mennesker med handicap får krænket deres grundlæggende rettigheder. De udelukkes fra demokratiets hjørnesten: Valgene og processen op til valgene. EU-valget var ikke nogen undtagelse.
Af Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer
Adskillige danske folketingsmedlemmer har været udsendt som valgobservatører. De har overvåget valg i Albanien, Hviderusland og Slovenien for at sikre demokratiske valg. Nu er tiden kommet, hvor de samme politikere bør stille op som valgobservatører i Albertslund, Viborg og Slagelse. For overalt i Danmark foregår valgene og den demokratiske proces i modstrid med FN's konventioner.
Mennesker med handicap kan ikke deltage i det politiske arbejde, og vi kan ikke stemme som alle andre. Det er ellers vores soleklare ret efter Grundloven og FN's konventioner. Handicapkonventionen fra 2006 siger således klart, at de borgerlige og politiske rettigheder også gælder for os. I handicapkonventionens artikel 29 præciseres det, hvordan hele den demokratiske proces og selve valghandlingen skal tilrettelægges, så den bliver tilgængelig for alle.
Justitsministeren har i forbindelse med handicapkonventionens ratificering taget initiativ til at gøre valgdeltagelsen for personer med handicap bedre. Men det er slet ikke nok. Justitsministeren må tage fat igen.
Udelukket fra politik
Hvis ikke personer med handicap kan modtage informationer, læse valgmaterialet og modtage de samme oplysninger og argumenter som alle andre, så er vi udelukket fra den demokratiske proces.
Blinde og svagtseende skal kunne læse de dokumenter, der i indgår i en valgkamp. De skal kunne benytte partiernes hjemmesider. Døve skal kunne deltage i politiske møder med tegnsprogstolkning. Udviklingshæmmede skal have adgang til letlæst politisk materiale. Tv-kanalerne skal sørge for, at alle valgprogrammer er tekstet for hørehæmmede.
Dertil kommer adgang for kørestolsbrugere til de lokaler, hvor der holdes vælgermøder og afstemninger. Undersøgelser har dokumenteret, at der i de fleste kommuner er problemer med den fysiske adgang til valgstederne. Desværre en naturlig følge af de udbredte tilgængelighedsproblemer, der er på danske folkeskoler. Men problemet er bestemt ikke mindre, når vi ser på partilokaler og forskellige private og offentlige møderum.
Adgang til møder
Der er behov for initiativer, der bringer Danmark i overensstemmelse med konventionerne. Det danske Folketing kan ikke sidde dette overhørigt.
Vi kender godt løsningerne på mange af de nævnte problemer. Der er f.eks. fremstillet konkrete vejledninger omkring mødeafholdelse for alle. Center for Ligebehandling af Handicappede gør for tiden sit til at sprede denne viden ud til kommunerne. Indenrigsministeren må gerne give en hånd med.
Og så mener jeg, at politikerne passende kunne bruge deres erfaringer som internationale valgobservatører og lave et korps af kontrollanter ved efterårets kommunalvalg. De kan observere, hvordan personer med handicap konkret inkluderes i processen frem til valget, og ikke mindst om valget giver mulighed for fuld og lige adgang til at kunne stemme. Stemme selv.
Erfaringerne fra observatørerne kan efterfølgende danne baggrund for politiske initiativer, som kan forpligte partier og myndigheder. Der bør udarbejdes en konkret handlingsplan for realiseringen af de demokratiske rettigheder for personer med handicap. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann må svinge taktstokken; hun er både ansvarlig for kommunerne og for koordinationen på handicapområdet.
Noget skal der gøres. Lad os sørge for, at EU-valget i juni blev det sidste udemokratiske valg i Danmark.
