Share |
Forside | Dokumenter | DH-Nyhedsbrev | DH-Nyhedsbrev 4/08 (december) | Svært at få specialundervisning for voksne

Svært at få specialundervisning for voksne

Handlinger tilknyttet webside
« Forrige side | | Næste side »   Side 3/26

UDDANNELSE: To år efter kommunalreformen er Undervisningsministeriet stadig ikke klar med en vejledning til lov om specialundervisning. Og det skønt kommunerne i den grad trænger til hjælp.

Af Steen Stavngaard, formand for DH's undervisnings— og uddannelsesudvalg

Voksenspecialundervisning er undervisning, der sigter på at mindske betydningen af en funktionsnedsættelse. Det kan være undervisning i at klare dagligdagens små opgaver, hvilket for blinde kan være træning i at finde fra hjemmet til den praktiserende læge eller aftenskolen — og for udviklingshæmmede en vejledning i, hvordan man håndterer betaling af regninger. Det kan også være taleundervisning til mennesker, der har haft en hjerneblødning eller har fået en strubeoperation.

Ved kommunalreformen overtog kommunerne forpligtelsen til at give voksenspecialundervisning fra amterne. Og skal man tro kommunerne selv, så går det fint på området. Alle får den undervisning, de har behov for. Relevante medarbejdere i kommunerne har fuldstændig overblik over, hvordan henvisningsproceduren er, hvilke behov kommunens borgere har — og hvor de kan få dem tilgodeset.

Skal man derimod tro handicaporganisationerne og borgerne, så er der tale om en noget mere broget affære. Borgere fortæller os om endeløs omstilling fra den ene medarbejder til den anden. Ingen i kommunen ved, hvem i kommunen man skal tale med, når man har et undervisningsbehov. I enkelte tilfælde har kommunale medarbejdere været nødt til at love borgeren, at vedkommende ville blive kontaktet, når kommunen havde fået styr på, hvem den relevante medarbejder var.

Herefter er kontakten til kommunen ofte en uendelighed af overvejelser over, om ikke borgeren kunne få en ydelse, der tilnærmelsesvist tager hånd om samme problem, som voksenspecialundervisning gør, men i et andet regi, f.eks. i en genoptræningsplan. Og imens venter borgeren.

Handicaprådet ind i sagen

Dette emne kunne egne sig glimrende til en debat i det lokale handicapråd. Det behøver ikke være — skal nok helst ikke være — konfliktorienteret. DH's repræsentanter i rådet kan simpelthen spørge kommunen om, hvordan opgaven løses, og så debattere svaret.

Har kommunen ingen overvejelser over, hvordan området skal fungere, så kunne en debat i handicaprådet jo være anledningen til at overveje, hvordan man skal forholde sig til det.

DH udsendte for et år siden en samling spørgsmål om området. Spørgsmålene ligger på DH's hjemmeside og de vil fortsat være gode at stille, eller de kan bruges som udgangspunkt for en debat. Du finder spørgsmålene her: www.handicap.dk/politik/uddannelse/rapporter

I DH's sekretariat vil vi fortsat meget gerne have tilsendt kommunale besvarelser for at få et mere dækkende indtryk af, hvordan kommunerne håndterer området.

Kommunerne rådvilde

Her næsten to år efter kommunalreformens ikrafttræden arbejder Undervisningsministeriet stadig på en vejledning til kommunerne, der skal pege på, hvilke muligheder kommunerne har, når de skal anvende lovgivningen, og hvordan lovgivningen står i relation til andre lovgivninger inden for feltet.

Der er et stykke vej endnu, før vejledningen er færdig, men fra DH's side er vi ikke helt trygge ved arbejdet. Udkastet til vejledning svækker efter vores opfattelse muligheden for at få voksenspecialundervisning i forhold til, hvad lovteksten lægger op til. Det har vi naturligvis gjort ministeriet opmærksom på, og vi vil arbejde videre med den problemstilling.

Ingen reel klageadgang

I lovgivningen hedder det, at borgeren kan klage vedrørende retlige forhold til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning. Retlige forhold handler om, at kommunen ikke overholder loven, eller bruger den forkert. Endnu har Klagenævnet ikke realitetsbehandlet en eneste sag. Alle sager er afvist af nævnet med den begrundelse, at klageårsagen ikke er retlig.

Borgernes eneste mulighed for at klage over selve tilbuddet, er at klage over kommunen — til kommunen. Det er den slags klager, der almindeligvis ikke har den store fremtid for sig.

Fra DH's side har vi stillet krav om, at borgerne må have mulighed for at klage over omfanget og kvaliteten af de tilbud om voksenspecialundervisning, som kommunen giver den enkelte.

Hvorvidt man har lyttet til vores kritik, vil vise sig, når vejledningen udkommer. Undervisningsministeriet siger, det bliver inden årets udgang.

Søg