Merudgifter tilbage på sporet

Af Kirsten Plambech, socialpolitisk konsulent

Ankestyrelsens afgørelse har haft alvorlige konsekvenser for mange personer. Nogle har mistet deres tilskud til merudgifter — andre har fået afslag. Stik imod intentionerne med bestemmelsen om merudgifter efter servicelovens § 100, og stik imod de handicappolitiske principper om kompensation.

Kort fortalt vurderede Ankestyrelsen i en konkret sag, at funktionsniveauet ikke havde så indgribende konsekvenser i det daglige, at personen var omfattet af målgruppen for hjælp til merudgifter ved den daglige livsførelse. Årsagen var, at personen i overvejende grad kunne varetage den personlige pleje, deltage i indkøb og i et vist omfang deltage i opgaver, hvor personen kunne sidde ned.

På trods af, at personen både havde hjælpeforanstaltninger i form af støtte til køb af bil, fleksjob og kørestol — så mente Ankestyrelsen ikke, at vedkommende var tilstrækkelig handicappet, så at sige.

Formålet med ministerens lovforslag er at bringe den kommunale praksis tilbage til tiden før sommeren 2007 og den fatale afgørelse. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget, at der er behov for at præcisere personkredsen for merudgiftsydelsen, således at personkredsen bringes i overensstemmelse med det overordnede kompensationsprincip på handicapområdet.

Det er Velfærdsministeriets opfattelse, at der siden sommeren 207 har udviklet sig en praksis således, at der i stigende grad er stillet krav om flere og større hjælpeforanstaltninger. Denne udvikling har ikke været intentionen med merudgiftsydelsen. DH kan kun erklære sig enig.

Loven skal have virkning fra 1. januar 2009. Ministeren har i forbindelse med lovforslagets behandling tilkendegivet, at kommunerne vil være forpligtede til at informere om og inddrage de ændringer, som lovforslaget medfører. Både over for de, der henvender sig om hjælp, og borgere, der tidligere har fået frakendt merudgiftsydelsen som følge af Ankestyrelsens praksisafgørelse.

Vær opmærksom på, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp hurtigst muligt. Det er Velfærdsministeriets opfattelse, at en kommune hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden skal træffe afgørelse om, hvorvidt en borger har ret til merudgiftsydelse. Derfor mener ministeriet, at kommunerne, når loven er vedtaget, har pligt til inden 1. januar 2009 at påbegynde sagsbehandlingen. Det fremgår direkte af et svar på et af de mange stillede spørgsmål i forbindelse med lovforslagets behandling.

Hvis du er en af dem, der har fået frakendt ydelsen, eller har fået afslag på ydelsen med henvisning til den nævnte praksis fra Ankestyrelsen, tøv da ikke med at rette henvendelse til kommunen allerede nu.

Ud over denne ændring på kort sigt, er andre spørgsmål i spil i forhold til merudgifter. Et tidligere fremsat lovforslag (L 132) om retten til at bevare hjælpen til merudgifter ved overgang til folkepension, er således henvist til evaluering af førtidspensionsreformen.

Forligspartierne bag førtidspensionsreformen havde møde den 31. oktober 2008, hvor DH's formand Stig Langvad havde lejlighed til at fremføre en række af DH's synspunkter i forhold til merudgifterne. Stig Langvad lagde bl.a. vægt på, at nogle grupper bliver snydt, at der er en diskriminerende aldersbegrænsning, og at der er et enormt bureaukrati i forbindelse med forvaltning af reglerne.

Desværre er evalueringen af førtidspensionsreformen sat i venteposition indtil Arbejdsmarkedskommissionen til foråret 2009 kommer med sit udspil. Et politisk udspil i forhold til merudgifterne er derfor tilsvarende udsat til dette tidspunkt.

For at sikre sammenhæng i de patientforløb, der går på tværs af region og kommune, skal parterne indgå såkaldte ”sundhedsaftaler” (hvem har ansvaret hvornår). DH's afdelinger har sammen med de kommunale handicapråd dermed en opgave: De skal se sundhedsaftalerne efter i sømmene - og gerne blande sig! DH har derfor samlet en værktøjskasse med råd og fakta: www.handicap.dk/sundhedsaftaler