Hvad har du lært i skolen i dag?

Af Signe Højsteen, uddannelsespolitisk konsulent

I 20 året for FN's Børnerettighedskonvention - og året, hvor den danske regering har ratificeret FN's Handicapkonvention, ser det desværre stadig tungt ud med hensyn til at give børn med handicap en undervisning, som er lige så god som den, andre børn får. Retten til uddannelse, vejledning og støtte er ellers central i begge konventioner.

Undervisningsministeriet har netop offentliggjort en undersøgelse af, hvordan uddannelsesresultater og uddannelsesmønstre ser ud for børn med et handicap, der ikke er af kognitiv karakter (de har ingen problemer med at forstå og kommunikere).

Undersøgelsen bygger på gennemgang af journaler fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i 12 kommuner for børn født i 1990. I alt 1228 personer. Undersøgelsen er foretaget som en kombineret spørgeskema- og besøgsundersøgelse.

For samtidig at få et billede af hvordan det ser ud for studerende på videregående uddannelser, har man gennemgået samtlige sager fra personer født i 1985, der har modtaget specialpædagogisk støtte og handicaptillæg til SU. Der er tale om 454 personer.

Undersøgelsen viser, at mange ikke afslutter grundskolen; Få tager en afgangsprøve og endnu færre kommer videre i en ungdomsuddannelse.

For elever uden handicap ser det således ud: 83 % tager folkeskolens afgangsprøve, 4 % afslutter 9. klasse, men uden afgangsprøve, 6 % afslutter slet ikke 9. klasse. For elever med de omtalte handicap er tallene således: Kun 55 % tager folkeskolens afgangsprøve, 16 % afslutter 9. klasse, men uden afgangsprøve og hele 19 % afslutter slet ikke 9. klasse.

Af årgang 1990 var 75 % af de unge uden handicap påbegyndt en ungdomsuddannelse i november 2007, men tallet for handicappede unge var 44 %.

Blandt unge uden handicap har drenge de største vanskeligheder med at gennemføre grundskolen. Denne kønsmæssige forskel er ophævet for unge med handicap. Det ser altså ud til, at drengene henter noget ved at modtage støtte og specialundervisning. Et tilsvarende mønster gør sig gældende for unge med etnisk minoritetsbaggrund. Unge handicappede med denne bagrund, der har modtaget specialundervisning, gennemfører grundskolen i samme omfang som etnisk danske unge med handicap.

Af rapporten fremgår det, at de elever, der har flest hjælpemidler, også er dem, der klarer sig dårligst i skolen. Men det er ikke undersøgt, hvorfor det er sådan. Er de elever, der benytter hjælpemidler, også dem, der har de mest omfattende handicap? En nærliggende tanke. Får eleverne tilstrækkelig og kvalificeret instruktion i at benytte hjælpemidlerne? Det fremgår faktisk af undersøgelsen, at en del elever modtager hjælpemidler men ingen specialundervisning.

Er lærerne kvalificerede til at undervise elever, der benytter hjælpemidler? Vi ved det ikke.

Af undersøgelsen kan vi se, at langt de fleste er tilfredse med tilgængeligheden på deres skole. Men vi kan ikke se, hvor mange børn der har haft et reelt frit skolevalg - og hvor mange der er blevet henvist til byens eneste tilgængelige skole.

Undersøgelsen viser, at alt for mange af årgang '90s børn med handicap ikke fik taget folkeskolens afgangsprøve. Vi håber, at det vil hjælpe de næste årgange, at man nu har ændret systemet med afgangsprøver således at alle børn skal til afgangsprøve - med mindre de søger om og får fritagelse. Fra DH's side argumenterede vi for, at også børn, der får støtte eller specialundervisning, skal til afgangsprøve. Sådan blev det.

Hvor barnets situation og læring er sådan, at det ikke giver mening at tage afgangsprøve, skal der stadig foregå en evaluering af læringen. Der skal være tale om en vurdering, der relaterer sig til de mål, der har været for elevens undervisning - ikke lærerens mening om eleven.

Fra DH's side så vi ændringen som holdningsbearbejdning i retning af, at børn med handicap skal have mulighed for at udnytte deres ressourcer og potentiale i samme omfang som andre børn.

Alle elever skal selvfølgelig have den undervisning, som de har krav på. Resultaterne i undersøgelsen af uddannelsesresultater og -mønstre, hos elever med handicap, er nedslående. Det positive er, at vi nu har dokumentation for, hvordan billedet ser ud. Det forpligter naturligvis handicaporganisationerne til at handle, men nok så meget forpligter det politikere og administratorer nationalt og lokalt til at handle, således at børn og unge med handicap får undervisning af samme kvalitet som andre børn.

Den ambitiøse målsætning for handicappolitikken må - i handicapkonventionens ånd - være, at de børn og unge, som er målgruppe for undersøgelsen, uddanner sig i fuldstændig samme omfang som andre børn og unge. Det er en samfundsopgave at etablere et mainstreamet uddannelsessystem.

Der er mange barrierer. De er holdningsmæssige, de er tekniske, de er uddannelsesmæssige. Hvad der ikke kan herske tvivl om er, at opgaven med at rydde barriererne af vejen skal påbegyndes.