Notits: Konvention taget til efterretning
Handlinger tilknyttet webside
RETTIGHEDER: Fra fagbladet Fysioterapeuten 6/11: Ifølge FN's Handicapkonvention skal der være lige muligheder for alle og arbejdes aktivt for et inkluderende samfund. På den baggrund var hovedbestyrelsen i Danske Fysioterapeuter blevet bedt om på sit seneste møde at diskutere, om foreningen har en særlig interesse i at arbejde aktivt for, at professionen kendes på sin evne og vilje til inklusion af mennesker med handicap. Det blev der nikket til hele vejen rundt om bordet. Flere hovedbestyrelsesmedlemmer bemærkede, at også hele spørgsmålet om tilgængelighed bør være en del af debatten om et inkluderende samfund, der stiller alle lige. ”Klinikker for fysioterapi burde jo om nogen være handicapvenlige”, som formanden Johnny Kuhr udtrykte det.
