Høring om et fælles klageorgan
Høring om et fælles klageorgan
Der er sat for få penge af til arbejdet. Og der mangler noget lovgivning. Men ellers hilser alle det nye klageorgan velkommet.
Af Anders Boye, projektmedarbejder i DSI
Den 7. februar 2007 var der inviteret til høring i Landstingssalen på Christiansborg. Der var to beslægtede emner på programmet: Dels en debat om det inkluderende samfund, dels en debat af det foreliggende lovforslag om en samlet adgang for diskriminationsklager. (Se sidste nyhedsbrev).
I dagens første debat blev der sat fokus på den manglende danske ratificering af f.eks. europæisk lovgivning. Som eksempel blev fremhævet Europarådets tillægsprotokol 12, der indeholder et generelt forbud mod diskrimination. Den er ikke ratificeret af Danmark, hverken af den tidligere eller den nuværende regering.
Politikerne i panelet forklarede, at de ønsker at have fuldstændig overblik over konsekvenserne af en ratificering. De er blandt andet bekymrede over omfanget af erstatningssager.
Varm velkomst
Dagens anden debat - om det fælles klageorgan - blev skudt i gang af et omfattende panel, der talte repræsentanter for alle politiske partier (undtagen Dansk Folkeparti) samt Ældremobiliseringen, Kvinderådet, Kristen-Islamisk Studiecenter, European Network Against Racism, DSI, Institut for Menneskerettigheder og Dansk Ungdoms Fællesråd.
Alle paneldeltagerne hilste initiativet velkomment. Men udover begejstringen over et fornuftigt og veltimet lovforslag, så var der i forsamlingen en række tungtvejende kritikpunkter:
-
Det økonomiske grundlag for klagenævnet. De angivne 1,7 mil. til årlig drift af klageinstansen, dvs. 2 årsværk, er for lidt.
-
Manglende medfølgende lovgrundlag. En række grupper, herunder handicappede, er kun på beskæftigelsesområdet sikret mod diskrimination. Her blev der refereret til den manglende danske ratificering af international lovgivning, der kunne sikre bredt mod diskrimination.
-
Klarhed over klageadgangen. Det virker uklart, hvem der kan få nytte af klageadgangen.
-
Retshjælp. Det blev foreslået, at man oprettede en række retshjælpskontorer, hvor man ude i landet kunne få hjælp til at vurdere, om man ville have fordel af at indsende en klage til klageorganet for diskrimination. Plus hjælp til selve udformningen af en klage, f.eks. for mennesker med ordblindhed
-
Optagelse af sager af egen drift. Det blev påpeget, at klageinstansen burde kunne tage sager op af egen drift, ligesom Ombudsmanden, hvilket ikke umiddelbart ligger i det eksisterende lovforslag. Det vil kræve flere ressourcer.
-
Manglende synlighed. Skal klageorganet fungere som en murbrækker i forhold til den diskrimination, der eksisterer, så må forudsætningen være synlighed i offentligheden. Det bliver vanskeligt at nå med det foreslåede budget.
-
Lægmandsrepræsentation. Trods gode traditioner for det modsatte er der ikke lagt op til, at der integreres et lægmandselement i klageorganet.
Afsluttende holdt Henriette Kjær (C) fast på, at lovforslaget var et skridt på vejen, og at man ikke som sådan kan lovgive sig ud af diskrimination. Ejvind Vesselbo (V) indtog samme tilgang. En debatfyldt lovbehandling kan forventes.
DSI's holdning til klagenævnet
DSI er langt hen ad vejen enige med de andre organisationer i, at der er afsat for få ressourcer til klagenævnet, at der for mennesker med handicap er meget begrænsede muligheder for at klage - og at der ud over klagenævnet også er brug en indsats, der virker forebyggende.
Derudover er DSI meget optaget af, at klagenævnet og nævnets sekretariat får den rette viden om handicap, således at afgørelserne kan træffes på et rigtigt grundlag. DSI ønsker i den forbindelse også, at der udpeges lægmænd f.eks. fra DSI og DA/LO til nævnet. Det vil tilføre nævnet legitimitet, samt viden om handicap og arbejdsmarkedsforhold, der i dag er det eneste område, hvor mennesker med handicap kan indgive klage.
Forrige: DSI har plads i rådgivende EU-udvalg
