Ungdomsuddannelse til alle

Ungdomsuddannelse til alle

UDDANNELSE: Mange unge med handicap kan ikke benytte de eksisterende ungdomsuddannelser. En ungdomsuddannelse, der skal råde bod på dette, er endelig på vej til vedtagelse i Folketinget. Men der er stadig et par løse ender, der skal på plads, inden de første unge kan påbegynde uddannelsen d. 1. august i år.

Af Steen Stavngaard, formand for DSI's uddannelsespolitiske udvalg

De eksisterende ungdomsuddannelser har ikke noget reelt tilbud til mange af de unge, som DSI's medlemsorganisationer repræsenterer. Det gælder de unge udviklingshæmmede, som slet ikke er tænkt med i de eksisterende ungdomsuddannelser, og det gælder mange andre unge med handicap, som kommer igennem grundskolen med utilstrækkelige skolekundskaber.

Nu er Folketingets partier endelig blevet enige om ændringer, der indeholder betydelige forbedringer for de fleste unge med handicap. Desværre er lovudkastet ikke helt, som DSI havde håbet. Vi har især problemer med afgrænsningen af den nye uddannelses målgruppe. Vi er bange for, at der vil være grupper af unge, der dømmes ude - fordi man påstår, de intet udbytte vil have af uddannelsen. Det kan DSI ikke acceptere.

Som vi skrev i sidste nyhedsbrev, er finansieringen skruet lidt specielt sammen. De midler, som amterne benyttede på området, sendes nu til kommunerne, suppleret med ekstra midler fra satspuljen. Principielt bør en permanent ungdomsuddannelse være finansieret via finansloven som alle andre ungdomsuddannelser. Men det kommer nok.

Nødvendig uddannelse

Når en særlig ungdomsuddannelse er så vigtig, så skyldes det ikke mindst et helt grundlæggende problem med grundskolen (folkeskolen). Mange børn får ikke den optimale undervisning og udfordring i grundskolen. Det gælder unge med udviklingshæmning eller med andre indlæringsvanskeligheder, der for manges vedkommende kunne udfordres mere i specialskolerne, i specialundervisningen og i den almindelige differentierede undervisning. Der er behov for udvikling, uddannelse, holdningsændringer og tilstrækkelige ressourcer.

Heller ikke unge med f.eks. fysiske eller kommunikative handicap får optimal undervisning i grundskolen. Det er veldokumenteret via undersøgelser fra Center for Ligebehandling af Handicappede. Et alt for lille antal høre-, syns- eller fysisk handicappede tager folkeskolens afgangsprøve. Med kvalificeret undervisning burde der ikke være nogen forskel.

Men selv om grundskolen bliver bedre for de børn, så vil der alligevel være mange, der ikke kan honorere kravene i de eksisterende ungdomsuddannelser. Der vil være mange, der har behov for uddannelse med et andet indhold og fokus end det, der er på de eksisterende ungdomsuddannelser.

Alle unge har behov for uddannelse, udvikling, tilegnelse af nye kompetencer og færdigheder - personlige, sociale og faglige. En platform, der kan bruges til at afdække interessefelter og pege frem mod fremtidige beskæftigelser og aktiviteter. Det handler om at bidrage og om at deltage. Ingen har behov for at blive parkeret i venteposition til førtidspension allerede i de tidlige ungdomsår.

Lever ikke op til ansvaret

De eksisterende ungdomsuddannelser burde kunne rumme langt flere unge med handicap end de gør. De har en forpligtelse til at vejlede og støtte unge, der har behov for specialpædagogisk støtte i form af hjælpemidler, særligt tilrettelagte materialer eller anden form for kompensation. Der findes ungdomsuddannelser, der tager denne forpligtelse alvorligt og løser opgaven fornuftigt i samarbejde med den unge og evt. den unges forældre. Det er fint. Men det er desværre ikke det generelle billede. Alt for mange lever ikke op til ansvaret.

Vi tror, at årsagen skal findes i manglende viden. Og i, at institutionerne/skolerne oplever opgaven som besværlig, og som en opgave, der burde løses af andre - nogen med viden på feltet. At der også eksisterer ungdomsuddannelsesinstitutioner, der simpelthen ikke ser unge med handicap som en del af deres elevgrundlag er der desværre heller ikke tvivl om.

Som for grundskolens vedkommende er der behov for udvikling, uddannelse, holdningsændringer og tilstrækkelige ressourcer - og så bedre muligheder for at trække på viden og rådgivning hos institutioner, videnscentre og organisationer med viden omkring uddannelse og handicap.

Flertal i Folketinget

Meget skal endnu falde på plads omkring den nye uddannelse. I stedet for at sætte ens rammer for alle, ønsker vi f.eks. et maksimalt timetal, som man så individuelt kan bruge på tre år eller flere - med de eventuelle pauser, som funktionsnedsættelsen måtte kræve.

Vi har fået indført muligheden for praktik. Det er godt. Vi har også fået indført et afgangsbevis, men der mangler faste standarder for, hvordan det skal udformes. Det er vigtigt, at afgangsbeviserne beskriver de færdigheder, den unge har opnået i forløbet.

I stedet for den planlagte kommunale løsning, ønsker DSI, at uddannelsen placeres i staten lige som de øvrige ungdomsuddannelser. Vi ser gerne ligestillingen og sektoransvaret slå igennem her. Tilsvarende ser vi gerne, at der bliver et reelt samarbejde, inspiration og synergi mellem alle ungdomsuddannelser.

Kassetænkning er en reel risiko, hvis uddannelsen placeres i kommunalt regi. Kassetænkning bidrager ikke med noget positivt for den enkelte - tværtimod er kassetænkning lig med forhalinger og uigennemskuelige aftaler og kompromisser mellem forskellige myndigheder.

DSI mener desuden, at ordningen må følges op af muligheder for ungdomsboliger til unge med handicap, hvad enten det handler om fysisk handicap eller det handler om unge, der har behov for boligfællesskaber med tilknyttede socialpædagoger.

Og så må vi ikke glemme, at selvom vi nu får den længe savnede særlige ungdomsuddannelse, så må og skal vi fortsat arbejde kraftigt på at forbedre folkeskolen og gøre de eksisterende ungdomsuddannelser i stand til at påtage sig den opgave, der er deres.

-- -- --

i ramme:

En opgave for afdelingen

Hvis tilrettelæggelsen af den nye ungdomsuddannelse bliver lagt i kommunerne, er det vigtigt, at DSI's lokalafdelinger holder øje med udviklingen - i samarbejde med de berørte medlemsorganisationer. Afdelingen kan sætte ungdomsuddannelse på dagsordenen allerede til det næste møde i handicaprådet.

DSI-repræsentanterne kan f.eks. spørge: Hvor langt er kommunen med at se på mulighederne for målgruppen i området (inden for kommunen eller i samarbejde med region og/eller nabokommuner)? Hvor mange unge i målgruppen er der i kommunen? Har kommunen gjort sig overvejelser om, om det er mest hensigtsmæssigt at etablere en uddannelse selv? Hvis kommunen forestiller sig at købe pladser hos naboerne, da med hvilket indhold og på hvilke betingelser i øvrigt?

Kommunerne skal i gang med planlægningen, så snart loven er vedtaget. De første elever skal kunne starte efter sommerferien.