Domstole skaber problemer

Domstole skaber problemer

RETTIGHEDER: Lovgivningen, der forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, er mere uklar juridisk end forventet. En dom fra Byretten i Århus og en fra EF-Domstolen viser med al tydelighed, at domstolene ikke ved nok om handicap.

Af Tina Klejs Jensen, projektkonsulent i DSI

I Danmark har vi en lov, der forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Loven skal beskytte mennesker med handicap mod diskriminering på arbejdsmarkedet. Det betyder, at mennesker med handicap nyder en særlig beskyttelse i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Arbejdsgivere må ikke afskedige eller nægte ansættelse af en person med direkte eller indirekte henvisning til vedkommendes handicap.

Ikke desto mindre frikendte Byretten i Århus den 13. juli i år en virksomhed for at have diskrimineret, da den opsagde en medarbejder med sklerose ansat i fleksjob. Byretten lagde i sin afgørelse vægt på, at man ikke nødvendigvis har et handicap, blot fordi man har sklerose. For at have et handicap, der er omfattet af loven, mener Byretten, at man skal være kompenseret med f.eks. hjælpemidler. Byretten mente altså ikke, at vedkommende var kompenseret, selvom hun var ansat i et fleksjob.

Byrettens afgørelse er forkert og bygger på forkerte præmisser.

For det første fordi den afgør, at en person med en fremadskridende kronisk sygdom som sklerose, ikke er omfattet af forskelsbehandlingsloven. For det andet er det forkert, at en person skal være kompenseret, før man er omfattet af lovgivning mod forskelsbehandling. Derved lukker Byretten øjnene for, at nogle personer med handicap faktisk udelukkes fra arbejdsmarkedet pga. en forventning om, at deres handicap måske på sigt kan medføre problemer.

Byretsdommen kan betyde, at andre handicapgrupper med en kronisk sygdom såsom Parkinson, skizofreni, depression og muskelsvind heller ikke juridisk vurderes omfattet af lovgivningen. Eller, at det er juridisk i orden at diskriminere én med en medicinsk velbehandlet depression eller en nyligt konstateret sklerose. Bare det sker inden, der er bevilget kompensation.

Den europæiske dom

Få dage inden den danske dom kom EF-Domstolen med sin afgørelse i en sag om en spansk virksomheds afskedigelse af en medarbejder på grund af sygdom. Domstolen skulle tage stilling til, om afskedigelse begrundet i sygdom hører ind under det europæiske direktiv om forskelsbehandling. (Det direktiv, der ligger bag den danske lov).

I den konkrete sag var den opsagte syg i otte måneder. Sygdommens årsag er ikke oplyst. EF-Domstolen afgjorde, at begrebet "sygdom" i den konkrete sag ikke kunne sidestilles med begrebet "handicap", hvorfor den pågældende sag ikke hører ind under forskelsbehandlingsloven.

EF-Domstolen antager, at lovens krav til arbejdsgiveren om "rimelige tilpasninger" først træder i kraft, når arbejdstagerens sygdom er af længere varighed, og dette tidskrav anvender man så i sin domsfældelse. Men domstolen går desværre ikke skridtet videre og kommer med sit bud på, hvornår - under hvilke vilkår - en kronisk sygdom kan betegnes som et handicap. Så vi fik ikke en nærmere definition af, hvem der er omfattet af lovgivningen.

Et positivt aspekt ved EF-domstolens afgørelse er, at den definerer begrebet "handicap" forholdsvist bredt med en definition baseret på en begrænsning som følge af en fysisk, mental eller psykisk skade. EF-Domstolens dom lader dog meget tilbage at ønske i forhold til at afklare, hvordan personer med handicap, udsat for omverdenens negative holdninger/fordomme til eventuelle fremtidige begrænsninger, er omfattet af lovgivningens beskyttelse.

Afklaring, oplysning og klageorgan

Politikernes hensigt med forskelsbehandlingslovgivningen er at sikre, at personer med handicap altid er omfattet af den beskyttelse, lovgivningen giver. De to domme viser, at det ikke er tilfældet i den praktiske, juridiske verden.

DSI har fra begyndelsen frarådet, at man lod domstolene om at fortolke og administrere forskelsbehandlingsloven. Domstolene er simpelthen ikke klædt godt nok på rent handicapfagligt og i forhold til kompensationslovgivningen. De kan derfor ikke sikre, at forskelsbehandlingsloven udgør den ønskede beskyttelse for mennesker med handicap. DSI anbefaler og ønsker i stedet, at der bliver oprettet et uafhængigt klageorgan med den rette viden om handicap.

Den danske dom viser tydeligt, at der er et stort behov for afklaring af lovens centrale begreber og oplysning herom. DSI har søgt om økonomiske midler hos Arbejdsmarkedsstyrelsen til en oplysningskampagne, som netop har til formål at oplyse det danske samfund - herunder specifikt retssystemet og arbejdsmarkedets parter - om, hvad et handicap er, og hvordan forskellige former for direkte og indirekte forskelsbehandling kan komme til udtryk og forebygges.