Bedst til Nettet? Ikke det offentlige!

Bedst til Nettet? Ikke det offentlige!

Trekvart tilgængelighed. Det er nok til at blive nomineret i statens konkurrence om den bedste offentlige hjemmeside. Men 92 pct. af de undersøgte sider klarer ikke kravet.

Af Monica Løland, konsulent i DSI

IT- og Telestyrelsen sætter i år fokus på webbureauerne. Man har inviteret alle webbureauer til en konkurrence: Hvem kan lave den mest tilgængelige hjemmeside? Konkurrencen blev afholdt som et supplement til den årlige kvalitetsvurdering af offentlige hjemmesider, Bedst på Nettet, der fandt sted i november 2005.

At tage fat i webbureauerne er en god idé. For at opnå tilgængelige offentlige hjemmesider skal to faktorer være på plads: De offentlige myndigheder skal konsekvent efterspørge de rigtige, tilgængelige løsninger, og webbureauerne skal kunne levere.

Redaktionen kender i skrivende stund ikke konkurrencens udfald. Vi kan dog se, at alle de tilmeldte hjemmesider, der overholder konkurrencekriterierne, præsenteres på Bedst på Nettets hjemmeside - med et link til løsningen og virksomheden, der står bag.

DSI venter spændt for at se, om det så lykkes at finde frem til nogle webbureauer, der kan lave rigtige, tilgængelige hjemmesider for alle. Hvis det er tilfældet, så må man egentlig undres - for det synes ikke at være en vare, de offentlige instanser efterspørger, når de får lavet en hjemmeside!

Syv en halv procent

Se på resultaterne af dette års vurdering af offentlige hjemmesider: www.bedstpaanettet.dk. En simpel sammentælling af resultaterne viser, at der ud af de 1013 vurderede offentlige hjemmesider kun er 76, der lever op til Bedst på Nettets krav om tilgængelighed.

Og de krav er blevet modificeret i nedadgående retning; hvis man bare overholder tre fjerdedele af detailkravene til "teknisk tilgængelighed", så kan man blive nomineret til at modtage hæder og ære i Bedst på Nettet.

Kun tre kommuner lever op til kravet om trekvart tilgængelighed. Det er sølle og ganske utilfredsstillende i et samfund for alle.

Tilgængelighed nedprioriteres

Sidste år skrev vi også om Bedst på Nettets kvalitetsvurdering af hjemmesider i nyhedsbrevet. Vi skrev om DSI's mange genvordigheder ved at få tilgængelighedskravene til at spille en væsentlig rolle i Bedst på Nettets vurderingsgrundlag. Og det er altså ikke blevet nemmere.

Vi har faktisk fået genindført en nedre grænse for tilgængelighed. Det er den med 75 procent af detailkravene. Men når man ser på udmeldingerne fra Bedst på Nettets projektledelse, så synes tilgængeligheden ikke at være prioriteret særlig højt.

Pressemeddelelserne handler om, at "brugervenligheden er i top", mens "der er plads til forbedring i selvbetjeningen på nettet". Tilgængeligheden nævnes slet ikke. Dommerpanelet kan ikke have haft mange hjemmesider at vælge imellem på voteringsmøderne.

Idéen om at vurdere offentlige hjemmesider blev ellers i sin tid skabt netop med det formål at fremme tilgængeligheden til det offentliges hjemmesider. Nu ser det ud som om det formål drukner i åbenhed, brugervenlighed og selvbetjening. Men hvor bl.a. åbenhed og selvbetjening selvfølgelig er meget vigtige indikatorer for en hjemmesides kvalitet, så er tilgængeligheden afgørende for, om mennesker med handicap overhovedet kan komme ind til åbenheden og selvbetjeningen.

Utilgængelige hjemmesider kan stadig sidestilles med døren, der ikke er bred nok til, at en kørestol kan komme igennem. Det er åbenbart meget svært at forstå!

DSI overvejer kraftigt, om det overhovedet giver mening, at vi deltager et projekt, der ikke formår at fremme tilgængeligheden til offentlige hjemmesider. DSI vil i den forbindelse rette henvendelse til videnskabsminister Helge Sander.

Se www.bedstpaanettet.dk for flere informationer.