Mere FN-kritik af regeringens børnepolitik

Mere FN-kritik af regeringens børnepolitik

FN's børnerettighedskomité har udtalt sin endelige kritik af den danske regerings børnepolitik. På handicapområdet er der adskillige emner at tage fat på.

Af Signe Højsteen, konsulent i DSI

Vi skrev i sidste nyhedsbrev om DSI's møde med FN's Komite for Barnets Rettigheder i Geneve. Vi skrev desuden om den kritik, som komiteen rettede mod den danske regering, baseret på regeringens egen afrapportering og diverse alternative rapporter fra danske organisationer, herunder DSI.

Regeringen mødtes med Børnekomiteen i slutningen af september 2005, og allerede ugen efter fremsendte komiteen sine endelige kommentarer til regeringen. Heraf fremgår det, at regeringen åbenbart ikke fik (bort)forklaret sine undladelsessynder godt nok - for der er stadig godt med kritik i bemærkningerne. Også i forhold til børn med handicap.

Det må og skal vi følge op på. Handicaporganisationerne kan hente megen støtte til en række mærkesager i FN-komiteens kritik af regeringen. Især skal vi lægge mærke til komiteens insisteren på, at selvom et problem skal løses i kommunerne, så er det regeringens ansvar, at det bliver gjort! Regeringen må koordinere indsatsen, skriver komiteen - og hvor har de dog ret!

Kommunal handicappolitik

Børnekomiteen skriver, at kommunerne mangler en politik for, hvordan de vil sikre handicappede børn og unges rettigheder. Regeringen må påtage sig at udbedre dette.

Den udtalelse må vi huske på, når vi i de nye kommuner snart skal til at formulere handicappolitiker - som en del af arbejdet i handicaprådene.

Vi er ikke ene om at ville påvirke de lokale politikker. Men vi har en FN-komités ord for, at man skal huske på børn og unge med handicap i kommunerne.

Tilgængelighed

Komitéen bemærker, at tilgængelighedsforholdene ikke er i orden på institutioner for børn. Især har folkeskolerne et problem.

I andre lande er der lavet planer for renovering af grundskolerne. Børn skal kunne gå på distriktsskolen uanset handicap. Når vi har foreslået den slags, så har regering og kommuner gensidigt skudt ansvaret over på den anden part. Regeringen med den begrundelse, at folkeskolen er kommunalt ansvar. Kommunerne med den begrundelse, at regeringen har ansvaret for kommunernes dårlige økonomi - med de stramme økonomiaftaler, som kommunerne påtvinges.

Men nu har vi altså et redskab i komiteens konklusion, der helt klart siger, at regeringen bør påtage sig et ansvar. Samtidig er det fortsat en væsentlig opgave at argumentere for, at kommunen skal renovere skoler, daginstitutioner, legepladser, klubber, idrætsanlæg m.m. således at disse bliver tilgængelige og brugbare for børn og unge med handicap.

Læreruddannelsen

FN-komiteen siger helt klart, at specialpædagogik og viden om handicap skal være en del af folkeskolelærernes uddannelse. Sådan er det ikke i dag.

Folkeskolelærerne er for dårlige til at undervise de børn, der ikke lige er gennemsnitlige. De har simpelthen for få eller for ringe kvalifikationer i forhold til at variere undervisningen alt efter det enkelte barns behov. Det betyder, at nogle børn, der ellers burde rummes i den almindelige undervisning, trænges ud.

Det ser ud til, at Undervisningsministeriet nu overvejer at genindføre specialpædagogiske elementer i læreruddannelsen. DSI presser fortsat på - og kan nu også citere fra Børnekomiteen.

Børnepsykiatri

Danmark har for få sengepladser på de børnepsykiatriske afdelinger. Nogle børn indlægges derfor på voksenafdelingen. Det kritiseres af FN's Komité for Barnets Rettigheder.

DSI vil gøre sit for, at komitéens bemærkninger bliver et redskab i forbindelse med prioriteringer til sundhedssektoren og internt i sundhedssektoren.

Misforstået ADHD

Som det fremgår, er DSI glad for den kritik, der gives fra komiteen. Der er dog en enkelt skønhedsplet: Komitéen skriver, at der foregår en overdiagnosticering og overmedicinering på ADHD-området i Danmark.

Læser man dybere i komiteens rapporter, viser det sig, at en hel stribe lande har fået denne enslydende kritik. Da de fremførte bemærkninger er fremsat uden baggrund i de nationale rapporter, så må forklaringen være, at internationale kræfter har påvirket komitéen til at ytre skepsis i forhold til ADHD. Desværre sker det uden nogen form for dokumentation. Ærgerligt.