Share |
Forside | Dokumenter | Høringssvar | Høring: §§ 25-27 i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning m.m.

Høring: §§ 25-27 i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning m.m.


Til

Undervisningsministeriet,

afdelingen for grundskole og folkeoplysning,


Hvidovre, den 1. juli 2010

Sag 10/567 - Dok. 6440/10 SL/sih/kft

Vedr. høring over §§ 25-27 i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Hermed følger høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) til høring vedrørende §§ 25-27 i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Fra DH's side skal vi anbefale, at ministeriet frafalder ønsket om den foreslåede ændring og opretholder den nuværende ordning, hvor familierne selv kan indsende en klage, og Klagenævnets sekretariat herefter indhenter sagsakter fra kommunerne.

Kommunerne skal stille specialundervisning til rådighed for børn, der har behov herfor. Kommunerne er i den sammenhæng forpligtede til at samarbejde med forældrene. Det gør kommunerne i mange tilfælde til fuld tilfredshed for forældrene.

I sager, hvor det kommer til klager, har der ofte været uoverensstemmelser mellem kommunen og forældrene, både i forhold til tilbuddet til barnet og i samarbejdet kommunerne og forældrene imellem. Dette fremgår af sagerne, der behandles i Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning, som DH har repræsentanter i.

I vores arbejde med de 32 DH-medlemsorganisationer er erfaringen, at forældrene oplever at være presset, og de føler sig meget udsatte, når der er uoverensstemmelser med kommunen - ikke mindst, når det handler om deres børn. Det er entydigt forældrenes tilbagemelding til os, at de ønsker den direkte klageadgang, idet de oplever proceduren, hvor klagen indgives gennem kommunen, som konfliktoptrapning, hvilket de ikke ønsker eller finder, at de og deres barn har interesse i. Hensynet til forældrenes (og dermed barnets) bedste, mener vi bør komme i første række i denne sag. Det gøres ikke ved den foreslåede nyordning.

Det fremgår af Klagenævnets årsrapport for 2009, at der ikke var grundlag for at påtale fejl i 32 % af de behandlede sager. Hvis vi slutter modsat, må det betyde, at der var grundlag for at påtale fejl i 68 % af sagerne. Vi er klar over, at der er tale om en nedgang i antallet af fejl fra 2008, men der er fortsat tale om fejl i en overvældende stor andel af sagerne. Der er udarbejdet en vejledning til kommunerne om sagsbehandlingen. Bl.a. DH har bidraget ved udarbejdelsen af denne. Vi finder det væsentligt, at vejledning er kommet, og vi finder det positivt, at antallet af fejl i sagsbehandlingen er for nedadgående.

De fejl, der begås, er meget forskellige. En del af dem vedrører manglende eller fejlagtig klagevejledning. Vi finder, at det kraftigt forringer forældrenes og dermed børnenes retssikkerhed, når den instans, der kan have svært ved at give klagevejleding, får ansvaret for at fremsende klagerne. Det er f.eks. oplagt, at nogle kommuner vil være modvillige til at indsende klager, hvis de (måske fejlagtigt) ikke opfatter, at der er klageadgang i sagen. Netop dette har hidtil været et konfliktpunkt. For forældre og børn kan det meget vel betyde en udsættelse af det tidspunkt, hvorpå sagen endeligt afgøres. Det er i situationen meget ubehageligt for familierne og skader børnenes uddannelsesresultater, såvel her og nu som på sigt.

Vi finder derfor, at den ønskede ændring, der har været begrundet som en administrativ lettelse, vil stille børn og forældre i en ringere situation, og derfor bør ændringen ikke foretages.

Med venlig hilsen

0x01 graphic

Stig Langvad

Formand

2

Handlinger tilknyttet webside
Søg