Høring: Årsberetning 2010, Specialfunktionen Job og Handicap

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Specialfunktionenen Job & Handicap

Email: sjh@ams.dk

Hvidovre, den 5. oktober 2011

Sag 11/756 - Dok. 8048/11 /LFH

Høring: Årsberetning 2010, Specialfunktionen Job & Handicap

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at bidrage med bemærkninger til Beretning 2010 - Status på job og handicap.

Det er afgørende for DH, at beskæftigelsesregionerne og jobcentrene anvender beretningen i deres arbejde med at planlægge, udvikle og udføre beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap. DH vil derfor opfordre SJH til at gå i dialog med alle interessenter og høre, hvordan de bruger beretningen.

Beretningen har fokus på mange relevante emner, som viser en række aktiviteter, som SJH står for, og som styrker SJHs forpligtelser mht. rådgivning, information og udvikling.

Det afgørende er dog effekten af det hele, for som der står, opnås virkningen af SJHs indsats igennem andre. Det er derfor ærgerligt, at et kapitel om udviklingen i fleksjob, førtidspension og revalidering udeladt. Det handler ikke kun om tal, som kan findes på Jobindsats.dk. Det handler også om, hvad der sker på området, fx. om borgerne får de tilbud, de har krav på, hvis de skal udvikle sig i retning af at kunne fastholde/opnå et job.

I denne sammenhæng skal også fremhæves det stærkt problematiske i, at der stadig mangler detaljerede oplysninger om anvendelsen af handicapkompenserende ordninger, som kommunerne skal levere. Hermed mangler vi stadig et overblik over udviklingen på området.

I opfølgningen på målene sammenlignes tallene fra 2010 med tal fra før strategiperiodens start, hvilket forvirrer billedet. Eftersom målene siger ” i strategiperioden”, må der sammenlignes tal fra 2009 til 2010.

Det er muligt, at målinger viser, at de fastsatte mål er nået allerede i 2010. Da perioden slutter i 2012, må det være et tegn på, at målene har været for uambitiøse. DH stiller spørgsmål ved, hvad målene egentlig viser om udviklingen på området?

Det er positivt, hvis flere (private) virksomheder ansætter personer med handicap. Målingen siger dog ikke noget om, hvor mange der er på hver virksomhed, om timeantallet de er ansat i, om det er ordinær ansættelse eller under særlige vilkår. Det vil være hensigtsmæssigt at undersøge disse detaljer mhp. at arbejde videre med, hvad der skal til og hvad der virker!

Udviklingen i beskæftigelsen i strategiperioden går samlet set i negativ retning. Dette konkluderes i SFI-rapporten ” Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2010”. Her står, at der mellem 2008 og 2010 er sket et stort fald i andelen af beskæftigede både blandt personer med og uden handicap. ”For personer med handicap er den sæsonkorrigerede beskæftigelsesandel faldet fra 51,2 pct. i 2008 til 46,6 pct. i 2010”. (side 58).

Opfølgning på mål 3 (tilbud om afklaring af førtidspensionister mhp. beskæftigelse) viser et positivt resultat i form af, at ca. 1/3 af førtidspensionisterne, som har taget imod afklaring i 16 kommuner, er kommet i job. Det er erfaringer, som kan bruges til at udbrede indsatsen til alle kommuner.

Det er betænkeligt, at indsatsen øjensynligt ikke efterfølgende vil blive prioriteret i særlig høj grad. I DISCUS-nyhedsbrevet fra juni 2011, står der, at ” Ingen af de tre kommuner vil fortsætte afklarings- og jobindsatsen i samme omfang efter initiativets afslutning”. Pga. ressourcemangel vil kommunerne ”overveje” en model, hvor jobinteresserede førtidspensionister, der selv henvender sig, kan få en kontaktperson.

DH frygter, at tilbuddene til denne gruppe, som bl.a. ikke figurerer i statistik over rettidighed, skubbes til side pga. arbejdspresset i forhold til andre mere prioriterede målgrupper. Mange førtidspensionister er utrygge ved selv at efterspørge en afklaring i forhold til job, idet de frygter at blive frataget deres pension.

Der foreligger kun et samlet antal forbrugte kroner på de enkelte handicapkompenserende ordninger i 2010. Tidligere år har der trods alt også været et antal personer, så registreringen går bestemt i den forkerte retning. Det går for langsomt med at stille krav til kommunerne om at indberette detaljer på anvendelsen, og det letter ikke SJHs rolle. Registreringer af antal personer, timeantal, funktionsnedsættelse, typer af job vil give et grundlag for at vurdere udviklingen på området samt behovet for at styrke indsatsen. Alt sammen til gavn for at få flere borgere med handicap i job.

Det er utilfredsstillende, at kun 29 ud af 91 jobcentres nøglepersoner har svaret på spørgsmål vedr. ”isbryderordningen”, som er en brobygger fra uddannelse til job for nyuddannede personer med handicap. Hvis de manglende besvarelser stadig skyldes personaleomsætning/manglende tid som i 2009, må det nok betragtes som vedvarende vilkår i jobcentrenes opgaveudførelse. Der vil derfor være god grund til at udtænke andre måder at indhente oplysninger på - også i forhold til supplerende oplysninger til nedenstående planlagte registrering.

I bekendtgørelse om registrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiske varehus…nr. 441 fra den 13.maj 2011 er angivet krav til registrering fra kommunens side. Det er vigtigt, at SJH følger op på, i hvilket omfang dette sker, og om teknikken bliver udviklet til det. DH opfordrer SJH til at gå i dialog med KL om dette.

Den danske stat er i hen hold til Handicapkonventionens artikel 31,1 forpligtet til at indsamle statistiske data, således at staten kan formulere og gennemføre politikker, som udmønter konventionen i praksis. Dvs. i dette tilfælde retten til beskæftigelse (artikel 27).

Det er hensigtsmæssigt at vurdere løsning af opgaver ved at sammenligne med den oprindelige plan for dem med tilhørende aktiviteter og handlinger. SJH fastlægger dette i sine årlige indsatsplaner. Opsummeringen i årsberetningen foregår i form af aktiviteter på tværs af opgaver og de dertil hørende intentioner. Det er derfor svært at overskue, hvor SJH er nået til i forhold til at løse delmål, og om intentionerne opfyldes. Det gør det ikke nemmere, at SJH skriver, at beretningen for 2010 også dækker 1. halvår af 2011, hvor indsatsplanen er videreudviklet i forhold til 2010.

Der er mange flotte aktiviteter i form af information på hjemmesiden og udviklet materiale. DH er klar over, at kurser efterspørges. DH oplever et stort behov for at øge vidensniveauet hos almindelige jobcentermedarbejdere. Det er svært at vurdere om 5 opkald om dagen dækker det løbende behov hos jobcentermedarbejderne, hvor vi trods alt taler om et antal medarbejdere på i alt 92 jobcentre. DH oplever stadig, at mange jobcentermedarbejdere ikke kender til kompenserende ordninger og også at nogen ikke kender Hotlinen hos SJH.

Det fremgår ikke klart, hvordan SJH når ud til andre aktører og UU-vejledere. Det er udelukkende beskrevet, at de deltager i kurser. Der er ikke en nærmere indblik i om fx. UU-vejlederne har særlige behov for viden fx. om de enkelte handicap for at medvirke til sikre, at børn og unge med handicap får en folkeskoleuddannelse.

DH ved, at det er nødvendigt, at indsatsen over for borgere med handicap prioriteres i jobcentrene. Det handler derfor i høj grad om ledelse. Det fremgår ikke tydeligt af Årsberetningen, hvad SJH gør for at nå Jobcenterchefniveauet. I Indsatsplanen 2010 er nævnt ”en dialog- og refleksionsgruppe”, men der mangler en beskrivelse af, hvordan opgaven er grebet an, og hvilke resultater der er kommet ud af dette.

Det er rigtigt positivt, at SJH arbejder videre med at indsamle og skabe overblik over praksisnære erfaringer fra projekter, herunder de LBR-støttede, omkring handicap og beskæftigelse samt offentliggøre dem. Formidlingsmetoden er her væsentligt i forhold til at inspirere jobcentre, regioner og arbejdspladser til at anvende erfaringerne. SJH opfordres til at tænke handicaporganisationerne ind i denne formidlingsopgave.

DH har store forventninger til, at SJH også tænker fremadrettet og går foran i forhold til at skaffe ny viden om handicap og beskæftigelse.

DH har senest i samarbejde med SFI via en analyse af statistiske data opdaget, at kønsforskelle spiller en væsentlig rolle i forhold til handicap og beskæftigelse. Kønnet betyder noget for kvinder og mænd med handicap, men denne viden bliver ikke brugt for at få flere kvinder og mænd med handicap i job. DH mener, at det er nødvendigt at gøre noget for at ændre på, at billedet af kønnets manglende betydning i forhold til handicap og beskæftigelse fortsat dominerer. Fx. har flere kvinder end mænd et handicap. Kvinder oplever i højere grad, at funktionsnedsættelsen har negativ betydning for deres muligheder på arbejdsmarkedet. Forskellen i kvinder og mænds beskæftigelsesgrad blev udlignet i 2010, men den blev øget, når vi taler om kvinder og mænd med handicap.

DH vurderer, at det er nødvendigt at efterspørge kønsopdelt data og uddybende analyser fx. i forhold til kompenserende ordninger samt at iværksætte en indsats for aktivt at kønsmainstreame beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap/reduceret arbejdsevne. DH vil gerne samarbejde med SJH om at styrke denne indsats.

Venlig hilsen

Stig Langvad

formand

4