Danske Regioner/Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Att: Projektleder Tina Willemann

tina.willemann@stab.rm.dk

Hvidovre, den 14. september 2011

Sag 11/496 - Dok. 6293/11 /JS

Det er særdeles positivt, at der nu også arbejdes systematisk og landsdækkende med kvalitetsudvikling på det sociale område. Det er der fortsat stort behov for. Det er vigtigt, at denne form for kvalitetsarbejde også suppleres med andre former for kvalitetsudvikling, hvor borgere og pårørende selv kan vælge, hvilke emner der trænger til et løft via en fokuseret udviklingsindsats på deres botilbud.

Nedenfor vil vi først komme med nogle mere overordnede kommentarer til høringsmaterialet, hvorefter vi kommenterer de specifikke standarder.

Udgangspunkt i brugerperspektivet

Der er generelt behov for, at kvalitetsmodellen i højere grad tager udgangspunkt i det primære formål med hele øvelsen; at løfte kvaliteten i indsatsen til gavn for borgerne.

Det kan bl.a. ske i nogle af de sproglige formuleringer, hvor vi nedenfor kommer med forslag til supplerende formuleringer af standarderne, så de i højere grad tager udgangspunkt i borgerperspektivet samt på flere områder bliver mere ambitiøse.

Det kan også ske ved ændring af afgrænsningen af nogle af standarderne. Som eksempel kan nævnes, at standarden om utilsigtede hændelser kun omfatter ydelser efter sundhedsloven - og ikke efter serviceloven. Det betyder fx, at hvis en borger bliver tabt fra en lift ifm. den personlige pleje og brækker hoften, så skal det ikke indrapporteres som en utilsigtet hændelser. Det skal det derimod, hvis borgeren falder og brækker hoften som del af et genoptræningsforløb efter sundhedsloven. Og hvornår skal et liggesår/infektion indrapporteres - det vil i mange tilfælde opstå efter kontakt til sundhedsvæsenet, men også være relateret til den personlige pleje. Der er behov for at lære af hændelserne, så andre borgere kan blive skånet for lignende oplevelser fremover. Fra et borgerperspektiv er det derfor uforståeligt, at det kun er hændelser efter sundhedsloven, der er omfattet af modellen.

Endelig er der også behov for langt større brugerinddragelse i den videre udvikling af modellen. Det kan fx ske ved at inkludere brugerrepræsentanter for projektets styregruppe og ved at gøre det obligatorisk, at alle akkrediteringsrapporter, opfølgningsplaner etc. bliver sendt til bruger/pårørende-råd på de omfattede sociale tilbud.

Behov for samarbejde om den videre udvikling/udrulning af modellen

Det er meget positivt, at Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område nu også omfatter udvalgte kommuner. Vi mener dog, at den fortsatte udvikling af modellen bør sker i et tæt samarbejde mellem og med opbakning fra både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Danmark er simpelthen for lille et land til, at flere forskellige myndigheder, regioner og kommuner hver især skal opfinde den dybe tallerken på kvalitetsområdet. For at få maksimal kvalitet for pengene - og de nødvendige værktøjer til et tiltrængt løft i kvaliteten på de sociale tilbud - skal indsatsen koncentreres, så der kun udvikles én samlet akkrediteringsmodel i Danmark på det sociale område.

Vedr. medicinhåndtering

Det skal overvejes, om beskrivelsen af indikatorerne bør være mere operationelle. Det fremgår fx af indikator 2, at ledere og medarbejderes kender og anvender de retningsgivende dokumenter, men ikke hvordan det skal vurderes, om dette er tilfældet - og hvilket vidensniveau og hvilken anvendelse, der er tilstrækkelig for at det sociale tilbud lever op til indikatoren.

På samme måde stilles der krav om, at de retningsgivende dokumenter beskriver, hvordan det sikres, at medarbejderne, som håndterer medicin, har de nødvendige faglige kompetencer. Det fremgår imidlertid ikke af trin 3 vedr. kvalitetsovervågning, hvordan det vurderes, om de ansattes kompetencer i praksis modsvarer intentionerne i de retningsgivende dokumenter.

Under punkt 4 ville det også være relevant at beskrive, hvilke medarbejdere og faggrupper der konkret refereres til og hvordan der skelnes mellem det ledelsesmæssige ansvar hos ledelsen og ansvaret hos de udførende led blandt relevante medarbejdere.

Under punkt 7, trin 1 kan der også indgå en formulering om, hvordan det dokumenteres, at medicinen er givet. Det vil også være relevant at beskrive procedurerne, når en borger selv administrerer sin medicin og hvordan det sikres, at indtagelsen af medicinen rent faktisk har fundet sted.  

Det fremgår af punkt 9, trin 3, at boformen som minimum skal gennemgå medicinhåndteringen for 3 tilfældigt udvalgte beboere en gang årligt. Vi mener, at gennemgang én gang årligt er for lidt. Korrekt medicin og opfølgning på bivirkninger etc. er helt afgørende for mange personer med handicap og vi foreslår derfor opfølgning to gange pr. år.

DH er netop ved at afslutte et projekt om patientsikkerhed i medicineringen for personer der bor i botilbud, der viser et stort behov for og gavn af en tværfaglig medicingennemgang for alle borgere der bruger medicin. Vi foreslår derfor, at gennemgangen skal omfatte alle borgere på botilbudet og ikke kun 3.

Vedr. magtanvendelse

Det foreslås, at standardens formål suppleres, så den lyder således (ændringsforslag i kursiv): ”Standarden skal sikre den enkeltes retssikkerhed i forbindelse med samt eliminere unødig brug af magtanvendelser.”

Vedr. utilsigtede hændelser

Standardens formål skal ikke kun være at ”begrænse” utilsigtede hændelser, men at forebygge og eliminere forekomsten af sådanne hændelser mest muligt.

Det retningsgivende dokument om utilsigtede hændelser skal ligeledes være mere ambitiøst i formuleringen. Vi mener ikke, et system blot skal gøre det muligt for medarbejderne at ”håndtere” utilsigtede hændelser. Det bør vel snarere være målet at udvikle et miljø, hvor medarbejderne ”systematisk dokumenterer utilsigtede hændelser og drager læring heraf”.

Jf. standarden om medicinhåndtering bør det i indikator 2 fremgå, hvordan det vurderes, om ledere og medarbejdere anvender de retningsgivende dokumenter.

DH foreslår et kortere interval for gennemgang af mønstre og tendenser i de utilsigtede hændelser, fx to gange pr. år.

I indikator 3 bør det fremgå, at konklusionen på den årlige gennemgang skal sendes til tilbuddets bruger/pårørende-råd.

Endelig bør det også fremgå, hvordan tilbuddene informere borgere og pårørende om deres muligheder for selv at indrapportere utilsigtede hændelser, som bliver muligt fra 1. september 2011.

I det retningsgivende dokuments afsnit 3.7 fremgår det, at begrebet ”patient” benyttes, fordi det indgår i gældende lovgivning. Vi mener imidlertid ikke, at en borger er patient, når hun/han fx indtager medicin i sin egen bolig (evt. med hjælp fra personalet), hvorfor vi i stedet foreslår begrebet person/borger etc.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

formand

3