Høring: Ledsagelse til børn og unge ml. 12 og 15 år med nedsat funktionsevne

Til

Social- og Integrationsministeriet,

Att.: Tina Hansen,

e-mail: tha@sm.dk

Hvidovre, den 16. december 2011

Sag 11/931 - Dok. 10652/11 SL/mmh/kft

Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 15 år med nedsat funktionsevne)

Danske Handicaporganisationer (DH) er glade for en udvidelse af ledsagerordningen til også at omfatte børn og unge med nedsat funktionsevne mellem 12 og 15 år. Ledsagelse er en vigtig del i, at børn og unge med nedsat funktionsevne kan leve et ungdomsliv på lige fod med andre børn og unge.

DH mener, at ordningen bør gælde for alle børn med en funktionsnedsættelse, som ikke kan færdes på egen hånd. I det nuværende regelsæt er dette ikke tilfældet og dette videreføres med udvidelsen af ledsageordningen, hvilket DH finder beklageligt.

Konkret betyder videreførelsen, at børn, der er anbragt uden for hjemmet, og børn med sindslidelse, er undtaget fra at kunne modtage ledsagelse. Regelsættet betyder, at anbragte og hjemmeboende børn med handicap behandles forskelligt. De udeboende børn risikerer dermed at blive isoleret fra samfundet og afskåret fra at leve et ungdomsliv på lige fod med andre børn. Ledsagelse fra en ansat vil indeholde en pædagogisk bistand, hvilket ikke er formålet med ledsagelse i denne lov. Ligeledes vil det ofte være vanskeligt at komme afsted ene ansat med et enkelt barn. Det er DH's klare vurdering, at den gruppe anbragte børn, som falder inden for ledsageordningens målgruppe, er endog meget lille antalsmæssigt. Den økonomiske virkning af at inkludere anbragte børn og unge i ordningen vil derfor være ret beskeden - betydningen for de anbragte børn og unge vil imidlertid være tilsvarende stor.

Børn med sindslidelse er ifølge bekendtgørelsen undtaget fra at benytte ledsagerordningen. DH stiller sig uforstående over for denne skelnen mellem handicapgrupper, hvilket formuleringen i lovgivningen da heller ikke lægger op til, idet der er tale om ”barnet eller den unge ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne”.

Den ikke-diskriminerende tilgang er at se på barnets behov - ikke diagnoser eller boform. DH vil opfordre til, at alle børn med funktionsnedsættelse får lige muligheder for deltagelse i samfundet, uanset hvor de bor og hvori deres funktionsnedsættelse består.

DH vil samtidig gøre opmærksom på, at flere kommuner gennem de kommunale redegørelser til de tidligere Regionale Udviklingsråd giver udtryk for, at de ikke benytter ordningen, enten med den begrundelse, at ordningen ikke efterspørges, eller at der benyttes ydelser med et mere pædagogisk perspektiv. Formålet med ledsagelse er netop, at børnene får muligheden for at løsrive sig og udvikle egne kompetencer, ikke at blive 'ledet' af pædagogiske perspektiver. DH mener, at denne ordning skal komme alle børn med funktionsnedsættelse til gode, uanset hvor i landet de bor. Derfor bør det understreges i det kommende informationsmateriale til kommunerne, at det er en kommunal forpligtelse at tilbyde ledsagelse, og at denne forpligtelse ikke kan erstattes af andre former for socialpædagogisk støtte.

DH finder det endvidere væsentligt, at også børn med funktionsnedsættelse og deres forældre informeres om lovændringen, når det særlige informationsmateriale udarbejdes. Det fremstår ikke tydeligt af lovbemærkningerne, om der med sætningen: ”Der vil blive udarbejdet et særligt informationsmateriale til kommunerne og relevante handicappolitiske interesseorganisationer mv.”, også tænkes på børn med funktionsnedsættelse og deres forældre. Materialet bør være målrettet børn med handicap og tilgængelighed til materialet i forhold til målgruppens kompetencer skal indtænkes ved udarbejdelsen.

DH bemærker, at der i den eksisterende vejledning står, at: ”Det bør herudover også tilstræbes, at ledsageren aldersmæssigt passer til den enkelte bruger.” Da der i bemærkningerne til lovforslaget står, at der ikke foreslås andre ændringer i bestemmelsen om ledsagerordning, går DH ud fra, at det hensyn også gælder den udvidede ordning. Det er vigtigt, at ledsagelse handler om praktisk hjælp - ikke om at have pædagog eller moralens vogter med. En ung ledsager falder bedre ind i biografturen, blandt veninderne på strøgtur eller på stadiontribunen, og bliver derved lettere accepteret blandt den unges venner, der i teenageårene gør meget ud af, at de kan gøre ting uden at have forældre eller andre voksne med.

Lovforslaget beskæftiger sig ikke med de økonomiske konsekvenser, hvis den afsatte økonomiske ramme bliver opbrugt. DH mener, at det er uacceptabelt, hvis der er børn og unge i målgruppen, der afskæres fra ordningen pga. økonomi.

På længere sigt ser DH gerne, at timeantallet for ledsagelse skal modsvare det behov, som både børn, unge og voksne har, og ikke være begrænset til de 15 timer om måneden. Hvis eksempelvis et barn eller et ungt menneske skal bruge ordningen til at blive integreret i samfundet, som det hedder i vejledningen, så bør timeantallet blive vurderet i forhold til det reelle behov.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

Formand

2