Til

Bente Ellegaard,

Specialfunktionen Job og Handicap,

e-mail: bet@ams.dk

Hvidovre, 06 januar 2012
Sag 2-2011-921- Dok. 71680 SL/kp/kft

Danske Handicaporganisationer (DH) har modtaget ”Specialfunktionen Job & Handicap - Indsatsplan 2012” i høring og takker for muligheden for at kommentere på denne. I det følgende redegøres der for DH's generelle og overordnede kommentarer til indsatsplanen, efterfulgt af kommentarer til de tre specifikke kerneopgaver.

DH er på det overordnede niveau enig i, at der er stort behov for at fremme den tværsektorielle koordinering, og at det er nødvendigt at understøtte jobcentrene med viden, således at indsatsen for borgere med handicap kan blive så helhedsorienteret som muligt. Det er også DH's opfattelse, at SJH skal komme meget bredere ud ift. at sprede viden om handicap og beskæftigelse, således at viden kommer ud over rammerne af beskæftigelsessystemet.

Det er DH's holdning, at SJH bør have større fokus på at generere ny viden og metoder, samt at formidle eksisterende viden til alle relevante instanser, organisationer mv. SJH skal være den instans, som har ekspertisen inden for handicap og beskæftigelse. Derfor mener DH, at det er nødvendigt, at SJH udarbejder en strategi for, hvordan viden indsamles og genereres, hvordan virksomme metoder indsamles og genereres, samt en formidlingsstrategi.

Løbende formidling af viden om gode eksempler og best practice er vigtigt, men der er også behov for en mere evidensbaseret og metodeudviklende tilgang til SJH's opgave med at opbygge, udvikle og formidle viden om handicap og beskæftigelse. Det fremgår ikke, hvordan SJH arbejder med dette. DH foreslår endvidere, at SJH benytter sig af andre relevante videnscentre i denne forbindelse, således at SJH bliver samlingspunktet for den eksisterende viden. Det ville bl.a. også være relevant at overveje, om der via samarbejde med de øvrige specialfunktioner kan skabes mere synergi og mere videndeling på tværs.

Institut for Menneskerettigheder (Maria Ventegodt) har netop offentliggjort tal for beskæftigelsesfrekvensen for mennesker med handicap i de nordiske lande, som viser, at mennesker med funktionsnedsættelse, og en oplevet nedsat arbejdsevne som følge heraf, i væsentlig mindre grad end i Sverige er i beskæftigelse. Det kunne være interessant for SJH at se nærmere på disse data, finde forklaringer og komme med anbefalinger ift., hvordan dette kan forbedres.

Det overordnede indtryk af indsatsplanen, som den foreligger, er, at de tre kerneopgaver har en del overlap. Sammenhængen mellem de tre kerneområder, samt sammenhængen mellem udfordringer, intentioner og handlinger inden for de enkelte kerneområder, forekommer ikke helt stringent. Hvert af indsatsplanens tre kerneområder indeholder en indledende beskrivelse, udfordringer, intentioner, forudsætninger og handlinger og aktiviteter. Sammenhængen mellem disse (mange) operationaliseringsniveauer er uklar og flere steder - efter DH's mening - ikke meningsfuld. Eksempelvis er det uklart, hvad de forhold, at ”der er dokumentation for, at især en virksomhedsrettet indsats virker”, eller at ”mennesker med psykiske vanskeligheder - især unge - bliver hurtigere raske, når de samtidig oplever at gøre fyldest…” (s. 4) konkret har at gøre med at fremme en helhedsorienteret indsats. Hvad DH mener, de enkelte kerneområder indebærer, forudsætter og kræver af handling fra SJH's side, vil blive beskrevet under de enkelte punkter.

SJH har i indsatsplanen et stort fokus på kompensationsordninger, kendskabet til disse og til deres anvendelsesmuligheder. Det ser DH som positivt og afgørende. DH vil dog gerne opfordre SJH til også huske vigtigheden af mainstreaming af indsatsen for mennesker med handicap i jobcenterets sagsbehandling og iværksættelse af indsatser. Mennesker med handicap skal også have de tilbud, som andre ledige kan få, men skal naturligvis have særlige tilbud i det omfang, det er nødvendigt. Det er vigtigt, at mennesker med handicap ikke ses som en særlig målgruppe i jobcenteret, men at der kommer en bevidsthed om, at mennesker med handicap findes i alle målgrupper og ydelsesgrupper. Alle jobcentermedarbejdere skal vide, hvordan man tilrettelægger den rette indsats for en ledig, hvad enten denne har et handicap eller ej.

Kampagnen Søg job - evner i fokus, som DH er en del af, indgår ikke i så stort omfang i indsatsplanen. DH vil opfordre til, at det overvejes, hvordan resultaterne af de enkelte dele i kampagnen kan forankres i SJH's virke fremadrettet og bidrage til yderligere metodeudvikling. DH og SJH er i løbende dialog om DH's del af kampagnen, og DH vil også efter projektets afslutning tilbyde at bidrage med ideer til, hvordan den viden og læring, der bliver genereret i DH's del af projektet, bliver forankret i SJH's indsats og i jobcentrene.

SJH angiver, at tilgangen Appreciate Inquiry ligger til grund for SJH's indsats. Det er imidlertid uklart, hvordan dette giver sig udslag, hvilken betydning det har for SJH's aktiviteter, samt hvordan SJH operationaliserer denne tilgang i de konkrete indsatser.

DH er meget enig i identifikationen af dette behov.

DH's erfaring er også, at mange borgere med funktionsnedsættelser, handicap eller længerevarende sygdom oplever forskellige sagsbehandlingsmetoder og regler på tværs af de forskellige kommunale forvaltninger, ligesom de oplever, at der er vandtætte skotter mellem forvaltningerne, ofte social- og beskæftigelsesforvaltningen. Borgerne oplever, at det er meget vanskeligt at få en sammenhængende indsats, når der ikke koordineres mellem enhederne, og hvor borgeren i høj grad selv skal kende de forskellige regler, der gælder, og de argumenter, der virker, for at få den rette indsats. Manglen på koordinering gør sig også gældende på tværs af kommuner og regioner (sundhedsvæsen, distriktspsykiatri mv.).

Der er derfor et stort behov for, at SJH bidrager til at formidle behovet for at ”nedbryde siloerne”, samt samler og spreder den viden og erfaring, der findes i landets jobcentre ift., hvordan det tværsektorielle samarbejde kan forbedres. DH er meget enig i, at SJH som metodeudvikler og formidlingsenhed har til opgave at formidle behovet for handling på dette område, samt formidle de gode erfaringer, som findes rundt omkring i jobcentrene. Nøglepersonerne kan imidlertid ikke alene fremme tværsektorielt samarbejde. Det er en ledelsesopgave, som kræver prioritering, hvorfor SJH bør sætte fokus på dette på ledelsesniveauet i JC.

SJH vil udarbejde guidelines om tværsektorielt samarbejde. Det er et relevant initiativ. DH giver gerne input hertil.

Det beskrives i indsatsplanen, at det er en forudsætning for en helhedsorienteret indsats, at der findes ”motivationsfremmende metoder ift. ledige med handicap”. DH er for så vidt enig i, at dette er vigtigt, og DH vil i forbindelse med kampagnen Søg job - evner i fokus kunne give input til metodeudvikling. Det er imidlertid uklart, hvordan dette kan fremme det tværsektorielle samarbejde, idet ansvaret for at sikre dette påhviler myndighederne kommuner, forvaltninger og regioner. Det er derfor DH's opfattelse, at SJH bør medvirke til at skabe opmærksomhed omkring behovet for at skabe bedre samarbejde på tværs på ledelsesniveau i jobcentrene.

Hvad angår motivationsfremmende metoder i indsatsen over for mennesker med handicap, som DH som nævnt er meget enig i, bør prioriteres, bør SJH løbende formidle budskabet om, at mennesker med handicap har vidt forskellige ressourcer og kompetencer, og at støttebehovene derfor er vidt forskellige. SJH bør gå forrest ift. at skabe en holdning om, at der først og fremmest skal være fokus på evner og kompetencer hos mennesker med handicap, ligesom hos andre ledige. Der er ingen forskel i den måde, mennesker med eller uden handicap bør mødes på ift. at anerkende kompetencer og evner. Det individuelle behov for kompensation skal drøftes med den ledige på baggrund heraf, der må ikke være tale om ”one-fits-all-løsninger”. Det er DH's erfaring, at dette virker motiverende for såvel mennesker med handicap som uden.

Det fremgår, at SJH er opmærksomme på, at den virksomhedsrettede indsats virker, også ift. at få ledige mennesker med handicap ud på arbejdsmarkedet. DH støtter op om nødvendigheden af den virksomhedsrettede indsats, men det er DH's erfaring, at det ikke lader sig gøre uden et tæt, løbende og konstruktivt samarbejde mellem jobkonsulenter og lokale virksomheder, hvor den tidlige indsats på arbejdspladsen mhp. fastholdelse, samt den direkte linje til jobcenteret for virksomheden, bør være i centrum. Det fremgår ikke klart af de planlagte aktiviteter, hvordan SJH vil fremme viden om god praksis på dette område i jobcentrene, hvilket DH vil opfordre SJH til at gøre. DH har netop udarbejdet en guide til jobcentrene om dette emne, som bygger på erfaringer på projektet ”Engagementet” i DH-regi: Styrkelse af virksomhedssamarbejdet - om at få ledige med handicap i job.

Hvad menes der med at understøtte sagsbehandlingen? Og med hvilket mål for øje skal det ske? Disse spørgsmål ses ikke konkret besvaret i indsatsplanen. Det bør efter DH's mening fx præciseres, at sagsbehandlingen bør understøttes med det formål at sikre, at den rette indsats til rette tid gives til borgere med handicap.

SJH bør ligeledes være mere opmærksom på, hvordan den tidlige, håndholdte indsats over for mennesker med handicap kan fremmes i jobcentrene. Eller rettere uden for jobcentrene. SJH beskriver, hvordan et ”helhedsorienteret perspektiv med inddragelse af relevante personer sikrer en realistisk, bæredygtig plan…” (s. 7). Men en vigtig pointe er, at en væsentlig del af den gode sagsbehandling netop ligger i at identificere behovene og problemerne tidligt, herunder allerede på arbejdspladsen, og gennemføre en håndholdt indsats i tæt samarbejde med virksomhederne. Det er ikke tilstrækkeligt at ”vente på”, at borgere med handicap kommer ind på jobcenteret og har behov for sagsbehandling (støtte og kompensation). SJH bør være med til at formidle behovet for, at jobcentrene er langt mere opsøgende i deres indsats, samt formidle de mange gode eksempler på det tætte, opsøgende virksomhedssamarbejde, som findes i landets jobcentre.

I forlængelse af dette bør SJH overveje, hvordan den tidlige, forebyggende indsats fra virksomhedernes side kan fremmes og understøttes, således at borgerne undgår at komme ind i jobcenteret, men fastholdes på arbejdspladsen.

Når det er sagt, er DH enig i, at det til stadighed er en udfordring, at alle jobcentermedarbejdere kender til kompensationsordninger og kan finde ud af at tilbyde dem til borgerne, når det er relevant og nødvendigt. Det er stadig ikke tilfældet, og det er en væsentlig opgave for SJH. Her er nøglepersonernes fortsatte netværk og tilførsel af viden vigtig, men erfaringen viser også, at den langt fra er tilstrækkelig. Nøglepersonsfunktionen har nu eksisteret i 4 år, og DH mangler stadig at se, at den fungerer ift. at være videncenter-formidler til de øvrige jobcentermedarbejdere. DH mener, at der er behov for, at SJH udvikler nye tiltag for at forbedre nøglepersonsfunktionen og i det hele taget søger udvikling i den måde, man formidler til jobcentrene på. I forlængelse heraf mener DH også, at SJH bør formidle viden direkte til de øvrige jobcentermedarbejdere, da nøglepersonen desværre for ofte udgør en flaskehals ift. informationen.

SJH nævner forbedret retssikkerhed som et resultat af forbedret sagsbehandling. DH er meget enig i, at der er et stort behov for at fremme retssikkerheden på handicapområdet. DH's erfaring er i høj grad, at mennesker med handicap ikke får opfyldt deres rettigheder ift. ydelser, hjælpemidler, kompenserende ordninger osv. Det er et stort problem, at mennesker med handicap selv skal kende reglerne til bunds for at kunne argumentere for at få det, som de retmæssigt har krav på, og som jobcentermedarbejderne derfor burde tilbyde dem. Det er ikke befordrende for motivationen for at søge job. DH vil opfordre SJH til at tage tiltag til at fremme forståelsen for retssikkerheden på handicapområdet, ligesom det ville være en fordel at dagsordensætte dette på ledelsesniveau ift. at sikre, at de rette signaler og instrukser ift. sagsbehandlingen går videre til jobcentermedarbejderne.

Konsekvensen er, at ledige mennesker med handicap skal kunne tale ”systemets sprog”, men der er ingen steder, disse borgere kan få rådgivning til at færdes i ”systemet”. DH mener derfor, at SJH bør udvikle en model, som sikrer at borgere med særligt komplicerede sager, som går på tværs af forvaltninger, ydelser, indsatser etc. har et sted at henvende sig, fx i samarbejde med VISO.

Dette er løbende en vigtig prioritet og en helt central opgave for SJH. SJH nævner, at det er en udfordring, at viden ikke er samlet/opdateret/tilgængelig. DH er enig og mener, at det påhviler SJH at søge at udvikle dette område og prioritere det. Omvendt er der en del eksisterende viden om området, som SJH bør udvikle en strategi for at systematisere og formidle.

Dataindsamling på handicapområdet er ikke tilstrækkelig. Der er et stort behov for, at SJH presser på for at få mere dataindsamling på området, særligt brugen af kompensationsordningerne.

DH er enig i SJH's prioritering af området og ser frem til, at SJH kommer bredere ud ift. relevante interessenter ift. at fastholde og integrere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Her kunne SJH med fordel tænke i løbende formidling til en bred vifte af aktører, gå-hjem-møder, hvor aktører kan give input til området og få viden etc.

Det er ligeledes vigtigt at tænke lokalt ift. at øge og bringe viden om handicap og beskæftigelse i spil. Det er i høj grad lokale aktører, som skal have redskaberne og den nødvendige viden til at bringe den viden i spil, som allerede findes. SJH bør derfor overveje, hvordan den eksisterende viden bedre kan formidles og bringes i spil af lokale aktører.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte chefkonsulent Kirsten Plambech (kp@handicap.dk).

Med venlig hilsen

Stig Langvad

Formand

6